Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Carrera Cup Germany

Tidsstraf til Nicki Thiim forhindrer dobbelt podie

Porsche
Carrera Cup
Germany 

27/08/12 

på Zandvoort
For Nicki Thiim blev det en løbsweekend ved den hollandske kyst med op og nedture. Ved weekendens afslutning måtte den unge danske racerkører, se sig tilfreds med kun én plads på podiet. Endnu en podieplads ved søndagens løb, blev forhindret af en tidsstraf.
 


(Foto: Natascha Theisen)

Både bane- og vejrforhold, gjorde det svært. Nicki Thiim og hans Porsche med startnummer 88, kunne holde farten med de andre kørere. Beviset var kvalifikationen om lørdagen ved middagstid, hvor Nicki Thiim kunne sætte bilen på startgrid i fjerde position til det første løb om lørdagen, og på pole position til løbet om søndagen.
"Efter Nürburgring har vi taget os tid til at videre udvikle bilen. Baneforholdene her på Zandvoort er meget specielle, men med en startposition som nr 4 samt en pole position, syntes jeg vi har vist, at vi er hurtige og klar til race", sagde Nicki Thiim efter kvalifikationen.


(Foto: Natascha Theisen)

Løb 1
Ved det første løb, fik Nicki Thiim en god start, og kunne følge med Sean Edwards, der vandt starten over Rene Rast, der startede fra pole ved lørdagens løb. Omgang for omgang kom Nicki Thiim tættere på, men pludselig begyndte det at regne tungt. Så tungt at det det ville have været farligt at fortsætte løbet, så banens stewards besluttede at stoppe løbet med det røde flag. Efter 8 omgange (i stedet for de planlagte 16) sluttede Nicki Thiim løbet på en anden plads.
"Det har været et godt løb for os. Desværre blev løbet afbrudt... I tror, at hvis vi havde kørt den fulde distance, ville jeg have haft godt chancer for en sejr!", sagde Nicki Thiim efter søndagens løb.


(Foto: Natascha Theisen)

Løb 2
Ved søndagens løb skulle Nicki Thiim, som på Nürburgring, starte fra pole position. Så der var endnu en gang de perfekte forhold for en sejr. Direkte fra starten af, efterlod Nicki Thiim alle sine konkurrenter bag sig, og kunne også holde afstand til Norbert Siedler. Ved starten var banen våd, men solen kom frem, og banen blev mere og mere tør, hvilket gav Norbert Siedler en chance for at indhente Nicki Thiim, hen mod slutningen af løbet.

På dette tidspunkt så det ud til at Nicki Thiim ville kunne lave en god afslutning på løbet, med mindst en anden pladsering på podiet, men det skulle ikke blive som så. Fordi der havde været et alvorligt uheld med Kevin Estrè, var der gule flag oppe på denne sektion af banen. Løbets stewards lagde mærke til at blandt andre Nicki Thiim havde haft for hurige sektor-tider i denne sektion, og besluttede sig for at uddele 30 sekunders tidsstraf, fordi der ikke var nok omgange tilbage, til at give "drive-through" straf. Denne straf betød at den unge danske kører, sluttede løbet på en femte plads.
"Jeg havde en god kamp med Norbert (Siedler), men mod slutningen kunne jeg ikke holde ham bag mig. Uheldigvis fik vi en tidsstraf på grund af for hurtige sektor-tider under gult flag. Regler er regler, og skal efterkommes. Men for en kører er det svært, på en bane der bliver mere og mere tør, at vurdere hvor meget gas der skal tages af, for ikke at køre for stærkt. Endnu en gang virker det som om intet virker, men jeg må tage de positive elementer og se frem mod løbet i Porsche Supercup ved Spa Francorchamps den kommende weekend", sagde Nicki Thiim efter løbet.


(Foto: Natascha Theisen)

Kun en uge efter Porsche Supercup løbet på Spa Francorchamps, køres afdeling 14 og 15 af Porsche Carrera Cup på Mosportarena Oschersleben. Om denne bane siger Nicki Thiim:
"Oschersleben er også en af mine favoritbaner. Jeg er rigtigt glad for den. Det er min "hjemmebane", fordi det er den tyske bane der ligger tættest på Danmark. Jeg ser frem til det, og jeg er sikker på at vi kan holde farten der".


(Foto: Natascha Theisen)

Natascha Theisen
Media Office Theisen

Læs mere om:
  • Zandvoort
  • 26/08/12 - Zandvoort - Porsche Carrera Cup Germany
  •