Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formula Renault 3.5 Series

Marco lader op til Silverstone

Formula Renault
3.5 Series 

21/08/12 

Fem ugers sommerpause er for Formel Renault 3.5 nu ved at være forbi, og næste løb nærmer sig. Løbet foregår på den legendariske Formel 1 bane Silverstone i England. Men den lange sommerpause er ikke blevet brugt til afslapning af alle. Den nordjyske Lotus racerkører Marco Sørensen har flittigt brugt ferien til at holde formen ved lige, og forberede fysikken til efterårssæsonen.
 

Marco fortæller, at han faktisk kun har haft en uges ferie, og den blev brugt sammen med familien på badeferie i Egypten. Resten af tiden er blandt andet blevet brugt på et træningsophold i de Schweiziske alper, og mountainbike i Tjekkiet. Jeg er i fysisk i topform og føler mig virkelig klar til det kommende løb på Silverstone.

Silverstone banen er dog ikke helt uvant for Marco, der bl.a. vandt et løb der sidste år i Formel 3 Euro serien. Han har også en Formel Ford sejr, og banerekord på det tidligere banelayout tilknyttet sit navn.

Den unge nordjyde forsætter,: ”Jeg ser frem til Silverstone, det er en fed bane, hvor jeg har haft mange gode oplevelser. Der forventes over 100.000 tilskuere, så det bliver vildt. Vi er kun halvvejs igennem sæsonen, så det er stadig vigtigt, at få nogle gode resultater sat ind på kontoen. Det er utrolig vigtigt for mig, at blande mig i topstriden om mesterskabet.

Fredag starter de første træninger, og lørdag søndag køres der tidtagning og løb. Livetiming kan følges på World Series hjemmeside eller link hertil kan findes på Marco’s facebook fan side.

Thor Qualman


Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen
  • 26/08/12 - Silverstone - Formula Renault 3.5 Series
  •