Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MotoCross

Kaduuz Racing - Once upon a time in the west…

MotoCross 
17/08/12 

”Da støvet lagde sig over Troldkjærbanen, mindede den mest om en slagmark. Den plane overflade var blevet erstattet af sandhuller så dybe, at Gobiørkenen mindede om en motorvej i sammenligning, men alligevel kunne man smage glæden i luften.”
 

Kaduuz Racing holdt i den netop forgangne weekend sit indtog i Holstebro, hvor fjerde afdeling af DM i motocross skulle afvikles, og det skulle hurtigt vise sig at blive en hård omgang for Jørgensen, Hansen og Mindegaard. Men da det hele var overstået til sidst, så havde Kaduuz Racing alligevel nok engang gjort rent bord iblandt Danmarks bedste. Solen skinnede herligt, banen var toptrimmet og selve afviklingen hos de smilende mennesker i HMCC var til både UG med kryds og slange. Som opskriften på en klassisk ”feel-good”-film, tilsat så rigelige mængder af Kaduuz Racings eget pikante krydderi – kaldet ”førsteplads”.

Rasmus Krogh Jørgensen kom til Holstebro efter en operation i hånden og en længere pause, og kun med få timer på cyklen. Desuden døjede Rasmus stadig med smerter i hånden, men da bommen først faldt til jorden, så var Kaduuz Racings #128 og hans Suzuki flyvende som altid. Tre starter ud af tre mulige tog Rasmus i Holstebro, og med to heatsejre udbyggede han sin samlede føring yderligere i tabellen.

Nicolai M. Hansen har kæmpet lidt med uheld i denne sæson, og som sådan kom han til Holstebro, siddende på den samlede tredjeplads. Men Kaduuz Racings lange styrmand har altid noget ekstra i ærmet, og det bedste forsvar er altid angreb. Derfor kunne Nicolai glæde sig over den samlede sejr i Holstebro, som kom i hus efter et par voldsomme dueller med den førende i klassen, Stefan Kjer Olsen, og de to gav virkelig publikum noget for deres penge.

Sidste mand i Kaduuz Racings potente trio, Thomas Mindegaard, havde sit klassiske ”sjællænder-hyr”, med sandbanen i vest, men selvom hullerne gjorde ondt, så var der alligevel point til Kaduuz Racings elegantier med #411.

Alt i alt en flot og sejrrig weekend i Holstebro, til et arrangement hvor tingene bare spillede. Næste og sidste afdeling af DM i motocross køres på Mors d. 23/9

Kaduuz Racing


Læs mere om:
  • Kaduuz Racing
  •