Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Dansk Automobil Sports Union - Elitenyt

Diverse 
17/08/12 

Den danske rallycross-stjerne Ulrik Linnemann (MNJ) fik sæsonen tilbage på sporet med en andenplads i Hollands afdeling af EM for klassen Super 1600. Dermed konsoliderede han sin andenplads i den samlede stilling før niende runde af EM, der køres 23. september i Finland.
 

På Grindsted Gokart Bane viste de to U18-kørere Frederik Schandorff (DMKA) og Magnus Ruud Kjær (LUG) fin form før næste afdeling af VM ved at besætte de to første pladser i begge weekendens finaler i DASU/DINO Talent Cup, der er en del af Dansk Super Kart. Bjørn Danielsen (DMKA) var lige så sikker på tredjepladsen begge dage.

Nicolai Sylvest (AAS) fører efter weekenden tre løb på Padborg Park stadig DM for Formel Ford, men det var den regerende mester Jesper Egebart (DARC) der dominerede ved at vinde alle heats. Egebart har dog ikke deltaget i alle de tællende afdelinger.
Se stillingen på www.formelford.dk

Femte afdeling af DM i rallycross og crosskart blev afviklet på Nysumbanen. Medlemmer af DASUs talentprojekt dominerer fortsat rallycrossklassen grp. N 0 – 1600, og besætter fire af de første fem pladser. I spidsen er det Daniel Svenningsen (FSAS) foran klubkammeraten Rasmus B. Larsen. Læs mere på www.rallycross-info.dk
Omkring de unge crosskartkørere fra projektet kan nævnes at Søren Ricken (KAC) fører i klassen 250cc, og Tobias Daarbak (FSAS) fører 85 cc foran Lucas Staun (MNJ)

Casper Larsen (MNJ) sluttede på en samlet femteplads i NEZ-mesterskabet for 250 cc crosskart. Det blev klart efter sidste runde, der blev afviklet i Norge.

Det sker i weekenden
Efter en sommerpause er Nicki Thiim (MSS), Michael Christensen (ASK) og Christina Nielsen (HM) klar til start i sjette afdeling af Porsche Carrera Cup Deutschland, der køres den kommende weekend på Nürburgring. Læs mere på www.porsche.com/

På samme bane er Kasper H. Jensen (DMKA) og Michelle Gatting (DARC) med i VW Scirocco R-Cup. Se www.volkswagen-motorsport.com

Ligeledes i Tyskland skal Thomas Krebs (GGK) forsvare sin samlede andenplads i Deutsche Kart Meisterschaft KF1. Det sker på banen i Hahn, og det er næstsidste løb i mesterskabet. Flere andre danskere, bl.a. Kevin Rossel (GGK) og Martin Mortensen (GGK) er tilmeldt.
Se www.kart-dm.de

Jacob Nørtoft (KKK) er til start for Hillspeed Racing i næstsidste runde af BARC Formula Renault Championship. Tre tællende løb køres på banen i Donington.
Se www.jacobnortoft.com


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Jacob Nørtoft
  • Jesper K. Egebart
  • Kasper H. Jensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Michelle Gatting
  • Nicki Thiim
  • Nicolai Sylvest
  • Thomas Krebs
  •