Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Masser af succes - og det der hører til, - udgik fra 2. plads!

Legends Cup 
17/08/12 

Legends Car CupDet har været hektisk for Erland den seneste tid. På mindre end 2 uger har han indkøbt ny racerbil, testet og nu deltaget i 2 Legend Car løb. Dette havde ikke været muligt uden den støtte han får fra Roskilde Racing Center, Trio Biler, Toms, NordGlass, og hans mekanikere fra ProMotorsport.
 

Weekendens løb på Padborg Park bød på masser af køretid og Erland kunne høste megen vigtig erfaring fra dette løb.

For første gang kunne han rigtig teste bilen og dens køreegenskaber og begynde at afprøve forskellige indstillinger på bilen. Løbet startede med et træningspas og derefter tidstagning til dagens 1.heat.

Træningen blev brugt til at blive mere dus med bilen og banen, men der er meget at lære endnu.

Med den manglende erfaring blev det da også som forventet til en startplacering i den bagerste del af feltet på næsten 30 startende biler i 1. heat, og det var nu vigtig at køre taktisk og ikke oversatse eller blive indblandet i nogle kollisioner.

Taktikken holdt og det betød at Erland nu skulle starte fra en 3. plads i 2. heat. En god start betød, at Erland allerede i sving 1, kunne køre sig frem på en 2. plads og jagten blev nu sat ind på 1. pladsen. Efter nogle omgange var Erland nu så tæt på den førende bil, at et muligt angreb kunne sættes ind i "Big Mag" kurven lige efter chikanen på den bagerste langside.

Desværre knækkede gearstangsforbindelsen, da Erland gik ud af chikanen og bilen låste i 3. gear. Han valgte derfor at trække sig fra heatet for ikke at komme i vejen for de bagved kommende konkurrenter.

I 3. heat måtte Erland atter starte i den bagerste del af feltet pga. uheldet, men kunne nu begynde at avancere da han havde fået mere føling med bilen, og det blev da også til flere overhalinger og en nervepirrende kamp med én af konkurrenterne, som blev indhentet, men som han ikke rigtig fik mulighed for at passere.

Erland fortæller: ”Det har været en hel fantastisk oplevelse for mig at debutere i et mesterskabsløb. Det har givet mig mulighed for at måle mig med de meget erfarne og dygtige kører i feltet, og ikke mindst vist, at det ikke er umuligt at blande sig i Top 10, hvilket måske var et lidt for seriøst mål, men åbenbart realistisk. Feltet er stort, og der kæmpes indædt om placeringerne, så jeg er meget tilfreds med weekendens resultat og ikke mindst de erfaringer mine mekanikere fra ProMotorsport og jeg selv har høstet, og kan næsten ikke vente med at komme ud at køre igen”.

Der skal lyde en stor tak til mine sponsorere og mekanikere for den støtte de giver mig.

Erland skal allerede i aktion igen 25.-26.august til Grand Prix Danmark som transmitteres på TV2 Sporten.


Læs mere om:
  • Erland Salberg
  • Padborg Park
  • 12/08/12 - Padborg Park - Legends Cup - DM
  •