Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Jesper Bisted og DK Motorsport vandt klassesejr i Fårvang

Rally Sprint 
15/08/12 

Suzuki Swift-køreren vandt med mere end fem sekunder til nærmeste rival
DK Motorsport kom hjem med både en pokal og en klassesejr, da teamet for første gang var til start i det traditionsrige rallysprint i Fårvang. Jesper Bisted og Heidi Knudsen sikrede sig nemlig sejren i klasse 2 for tunede biler op til 1600 cm3, hvor de havde mere end fem sekunders forspring til nærmeste forfølger.
 

”Løbet endte med en klassesejr og så en syvendeplads generelt, så det har været et rigtig godt løb med et resultat, som jeg er rigtig godt tilfreds med. Det var ikke det, jeg havde regnet med, men som Heidi siger, så kommer man for at vinde,” fortæller Jesper Bisted.

Men det var egentlig noget helt andet, køreren i DK MOTORSPORTs sorte og røde Suzuki Swift Maxi 1600 havde i tankerne, da han tilmeldte sig løbet. Det var for at prøve det nye samarbejde med Heidi Knudsen af, inden det i starten af september går løs med fjerde afdeling af DM i rally.


Jesper Bisted og Heidi Knudsen

”Det skulle bare være et testløb, men Anders Lysen fra Suzuki-teamet drillede mig ved teknisk kontrol, og så tænkte jeg, at vi bare skulle tage ham. Og det gjorde vi så,” siger Jesper Bisted.

DK MOTORSPORT var i Fårvang også repræsenteret med Ib Kragh, der på forhånd hørte til favoritterne med sin Peugeot 207 Super 2000. Han endte med kun at deltage i et enkelt heat.

”I hele ugen op til løbet havde vi døjet med at få tilstrækkeligt med olietryk på motoren,” forklarer Ib Kragh. ”Det problem opstod igen under det første heat, hvor jeg var nødt til at tage gassen af for ikke at skade motoren, og da vi ikke kunne finde fejlen, valgte vi at stoppe.”

Næste gang DK MOTORSPORTs rallykørere skal i aktion bliver ved fjerde afdeling af Mekonomen Rally Championship i Ringkøbing i weekenden mellem august og september.


DK Motorsport
Per Johansen


Læs mere om:
  • Fårvang
  • 10/08/12 - Fårvang - Rally Sprint
  •  
     

    Rally Sprint nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: