Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

MØG DAG!

Legends Car Cup 
14/08/12 

Legends Car CupRacerkøreren Kennie Frydkjær Jensen (Hillerød) fik ikke lov at glæde sig over sejren i København særlig længe. Blot en uge efter, at Kennie Frydkjær Jensen stod øverst på podiet ved Copenhagen Historic Grand Prix, som sikker vinder i Legend-klassen, lagde Padborg Park asfalt til efterårssæsonens første, mesterskabstællende løb i Legend Cup.
 

Løbet på Padborg Park stod dog i skærende kontrast til løbet i København, da Kennies motor bogstaveligt talt eksploderede allerede på tredje omgang af den frie træning søndag morgen!

- Jeg nåede lige at registrere at motoren mistede trækkraft i ’Big Mag’-kurven, inden der lød et brag og brændende olie og røg væltede op af motorrummet! sagde Kennie Frydkjær Jensen, efter at være kommet tilbage i pit’en på ladet af rydningsbilen.

En kort inspektion af bilen afslørede hurtigt, at en lejeskål var knækket og plejlstangen havde lavet et stort hul i motorblokken.


En plejlstang bør IKKE kunne ses udefra på en motor!
(Foto: Vitesse Racing)

Selvom det hurtigt blev besluttet at lægge en ny motor i bilen, stod det klart, at Kennie ville miste både tidtagningen og sikkert også et heat eller to.

- Mine mekanikere knoklede og gjorde deres absolut bedste, men desværre lykkedes det først at få bilen klar til dagens sidste heat, og skulle derfor starte allerbagest i feltet, sagde Kennie Frydkjær Jensen efter en søndag, hvor mekanikerne havde noget mere travlt end køreren.


HP (- i forgrunden) og Rasmus (- foden i midten af billedet) knokler for at få bilen klar, mens en desillusioneret kører kun kan se til
(Foto: Vitesse Racing)

Fra en startposition som nummer 23 lykkedes det dog Kennie Frydkjær Jensen at avancerede til en 9.-plads – selvom instruksen lød, at han skulle passe på lidt på den nye motor.

I Legend Cup gives der point i både tidtagning og dagens tre heat, så en niende-plads i sidste heat som eneste resultat, gør naturligvis ikke noget godt for den samlede stilling i mester-skabet, hvor Kennie Frydkjær Jensen rykkede to pladser ned – til en niende-plads.

Målet om at slutte sæsonen i top-tre er samtidig kun teoretisk muligt nu, også selvom Kennie slutter helt i top i sæsonens to resterende løb.

En stor tak for indsatsen til Jørgen Weinreich’s mekanikere, Rasmus og HP, der fik en mere hektisk søndag, end de havde regnet med!

Vitesse Racing