Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Succes - trods uheld

Legends Car 
08/08/12 

Erland Salberg deltog i weekenden i Copenhagen Historic Grand Prix med sin nyligt indkøbte Legend Car og håbede på, at det kunne blive til en placering midt i feltet mellem de erfarne Legend Car kørere.
 

Inden start til Grand Prixet havde Erland kun nået at få 15 min køretid i bilen med hjælp fra FDM Sjællandsringen i Roskilde, så det var med en vis ydmyghed, at han stillede op mod konkurrenterne i Fælledparken.

Ved kvalifikationen lørdag morgen blev det til en ganske tilfredsstillende 7. plads.

Da 1. heat startede lørdag eftermiddag var hvilepulsen også noget højere end normalt, og Erland var meget spændt på, hvordan starten ville falde ud, og om han kunne være med.


Erland i aktion til Copenhagen Historic Grand Prix 2012

Erland fortæller:
”Jeg valgte en noget forsigtig start for ikke at blive indblandet i tumult i nedbremsningen til sving 1, og det kostede et par placeringer, men dette ville jeg prøve om jeg kunne indhente på de næste omgange.

På 2. omgang rammer jeg desværre et hul i sving 1, efter langsiden og bagenden på bilen lettede og kom ud af kontrol. Bilen skrider over i autoværnet i højre side af svinget og rammer sikkerhedsbarrieren og fortsætter derefter over i det modsatte autoværn og snurrer et par gange.

Det var ikke noget kønt syn der mødte mig, da jeg steg ud af bilen, og jeg var faktisk sikker på, at det var enden på min debut i dette Grand Prix.

Men med en fantastisk indsats fra mine mekanikere fra ProMotorsport lykkedes det at få bilen repareret i løbet af lørdag aften og blive klar til søndag.

På grund af uheldet måtte jeg starte bagerst i feltet og mit mål var nu at bruge dette heat til at lære bilen bedre at kende og lade være med at køre for aggresivt. Den taktik skulle senere vise sig at være rigtig fornuftig og jeg kom i mål på en 7. plads. Så mit personlige mål om at kunne placere mig i midten af feltet blev næsten indfriet.

Nu skal bilen hjem og efterses og justeres inden det går løs på Padborg Park, hvor næste afdeling af Legend Cup afvikles søndag den 12. august.

Jeg glæder mig allerede til at gense en masse nye mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at møde ifm. min debut i Legend Car klassen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de sponsorer og mennesker, der har hjulpet mig med denne debut.

Erland støttes af Roskilde Racing Center, Trio Biler, NordGlass og Toms.

Derudover støtter Erland Børnecancerfonden med de præmieindtægter, Erland måtte køre ind.

Legend Car Cup 2012 transmitteres på TV2 med et 30 min. sammendrag, som senere genudsendes 5-10 gange inden næste afdeling. Følg Erland i hans videre bedrift på TV2 Sporten.


Læs mere om:
  • Erland Salberg
  • Fælledparken
  • 05/08/12 - Fælledparken - CHGP
  •