Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Afbrød ferien og vandt Københavns Grand Prix i sikker stil

CHGP 
07/08/12 

Racerkøreren Kennie Frydkjær Jensen (Hillerød) afbrød sin ferie i Grækenland for at deltage i Copenhagen Historic Grand Prix i klassen for Legend Cars – og vandt både lørdag og søndag i sikker stil.
 

- Selvom løbet ved Copenhagen Historic Grand Prix ikke er tællende til det samlede mesterskab, var det det løb i år, jeg helst ville vinde, sagde en glædesstrålende Kennie Frydkjær Jensen efter en week end, der bød på sejr både lørdag og søndag.

- For første gang siden jeg kørte gokart, havde jeg mulighed for at køre race på ’hjemmebane’ og dermed mulighed for at invitere mine sponsorer, partnere, familie og venner til at opleve, hvorfor vi bruger så meget tid og penge på sporten!

Selvom Kennie Frydkjær aldrig tidligere havde kørt på den ujævne bybane omkring Fælledparken i København, tog det blot nogle få omgange, inden han fandt rytmen – og satte da også hurtigste tid under lørdagens første træning og kvalifikation, selvom Legend-kørerne samlet kun fik otte minutter på banen!

Første heat, der blev afviklet sent lørdag eftermiddag, vandt Kennie Frydkjær i sikker stil, da han fra front stak af, og passerede det ternede flag med et forspring på mere end tre sekunder til nummer to, Ole Madsen (- der pt. er nummer tre i Legend-mesterskabet!)
I en klasse, hvor det oftest er små marginaler, der afgør de forreste placeringer, er tre sekunder ’en evighed’!

Søndag blev programmet gentaget og selvom Kennie Frydkjær ’kun’ fik næstbedste tid i kvalifikationen (- efter Ole Madsen), tog det kun nogle får sving, inden Kennie Frydkjær igen var i front – og derfra kunne køre en sikker sejr hjem i årets udgave af Copenhagen Historic Grand Prix.

Allerede i næste week end mødes Legend Cup-kørerne, når Padborg Park lægger asfalt til årets femte afdeling – og der er ingen tvivl om, at Kennie Frydkjær vil gøre alt for at vise, at sejren i København ikke var et tilfælde.

Vitesse Racing


Læs mere om:
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Fælledparken
  • 05/08/12 - Fælledparken - CHGP
  •