Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Tvilum Rally Show er også noget for børnene

Rally Sprint 
03/08/12 

Tvilum Rally Show er en fredag for hele familien. I hvert fald, hvis familiemedlemmerne er til noget med fart eller benzin. For alle publikummer – som kan komme gratis ind på området i Fårvangs industrikvarter næste fredag – er der gratis adgang, men for de mindste er der også en speciel og endog helt gratis oplevelse.
 

Mellem første og andet heat har børnene nemlig mulighed for at få sig en køretur. På bagsædet af en motorcykel, hvor ejerene enten kommer fra MC Oldboys eller MC Shepherds.

”Det er en utrolig positiv oplevelse at køre med dem,” siger Jesper Solberg fra MC Shepherds. ”Der er mange, som gerne ville køre lidt længere, men vi har kun en omgang at køre med dem.”


MC Shepherds og MC Old Boys' motorcykler kommer i brug ved Tvilum Rally Show, hvor de mindste kan få køretur på bagsædet

MC Shepherds har været en langvarig bestanddel af Tvilum Rallyshow.

”I starten, da vi var med, gav vi bare børnene en køretur ned ad vejen ved siden af rallysprintbanen, men så blev vi enige om, at vi kunne køre på banen,” siger Jesper Solberg. ”Og vi er rigtig glade for skiftet. Det er hyggeligt, når ungerne får køreturen. Så ser de også, at dem på to hjul ikke bare er motorcykelbøller.”

Tvilum Rally Show afvikles sammen med Tvilum Classic Show. · Tvilum Rally Show er et af de mest traditionsrige motorsportsarrangementer i Danmark og afvikles fredag den 10. august 2012. · Tvilum Rally Show og Tvilum Classic Show afvikles i forbindelse med det årlige Fåremarked i industrikvarteret i Fårvang, som ligger ved hovedvej 26 mellem Viborg og Århus. · Læs mere på www.rallyshow.dk

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Fårvang
  • 10/08/12 - Fårvang - Rally Sprint
  •  
     

    Rally Sprint nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: