| Dette år har budt på stor fremgang hos Motor Sport Sønderjyllands
Gokartklub i Skærbæk.
Dette har resulteret i at mange nye og meget unge medlemmer strømmer til.
Som Johnny Bertelsen, formand for Motor Sport Sønderjylland siger, så er
det vigtigt at vi satser på de meget unge, for de trækker jo også større
medlemmer med sig. Og i hvert fald deres forældre og bedsteforældre,
søskende og fætre med. Så her skal der satses i fremtiden.
Den forgangne weekend blev der afviklet et Gokart arrangement kun for de
mindste Gokart Kørere, op til 12 år.
Her var Motor Sport Sønderjylland repræsenteret med ikke mindre end 4
kørere.
Disse kørere høstede ikke mindre end 10 pokaler i de forskellige heats
de deltog i.
Endda Benjamin Refshøj, Varde, som kørte sit første konkurrence løb, høstede
medaljer i Rotax Mini klassen.
 Benjamin Refshøj, Mikkel Petersen og Mikkel Thygesen (Foto: Kevin Thygesen)
Gokartsporten har i år fået endnu yngre deltagere med - således kan nu børn
fra 5 år deltage i træning og konkurrenceløb.
Gokart sporten i det sydvestjydske, udøves i Skærbæk, hvor man kan melde
sig ind i Gokartklubben og i første omgang låne en gokart i en måned. Hvis
det så fænger kan man senere købe sin egen gokart og deltage i træning, og
hvis ambitionerne rækker længere, også deltage i løb rundt omkring i det
ganske land.
Anders T. Jensen |