Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Mikkel og Morten - 2‘er og 4‘er til NEZ i Formel Ford

Formel Ford - DK 
27/06/12 

De to Struer-kørere Mikkel O. Pedersen og Morten Dons fra DP Engineering, havde taget den lange vej til Karlskoga i Sverige, for at deltage i North European Zone Championship (Nordisk Mesterskab) i Formel Ford Zetec og Duratec. Løbet var samtidigt tællende som 3. Afdeling af det danske Formel Ford DM.
 

Med hele 26 biler til start, var teamets forventinger ikke helt store, men både Morten og Mikkel håbede på at kunne placere sig i top 5 i det skrappe felt. Fredagen bød på to træninger i tørvejr, hvor det mest handlede om at lære banen at kende, da ingen af de to kørere havde kørt der tidligere.


Morten Dons blev 4’er til Nordisk Mesterskab og ligger nu 2’er i DM
(Foto: Bengt-Åce Gustavsson / racefoto.se)

Lørdag morgen bød på tidtagning, hvor vejrforholdene for alvor havde ændret sig. Banen var helt dækket i vand med store vandpytter og regnen fortsatte i stor stil, da tidtagningen blev skudt igang. Både Mikkel og Morten viste dog at de mestrede det våde element rigtigt godt, da Morten kørte 5. Hurtigste tid, Mikkel var hurtigste Zetec racer, og kørte samtidigt 4. hurtigste tid generelt. Første løb bød igen på en tør bane, men teamet ramte desværre ikke helt det rigtige set-up på bilerne og Morten røg derfor tilbage på en 7. Plads, mens at Mikkel blev 10’er generelt, men flot 2’er blandt Zetec kørerne.

Om søndagen skulle de to sidste løb så køres, og ligesom lørdag morgen, startede dagen med en masse regn. Morten skulle starte som nr. 9 og Mikkel som nr. 13 i det store felt. Morten kørte sig frem til en super flot 3. Plads og blev bedste dansker, mens at Mikkel kørte sig en super flot sejr i Zetec klassen og en generel 5. Plads. Til det sidste løb søndag, var banen igen tørret op og der blev igen prøvet med nye set-up’s på bilerne. Mikkel skulle starte som 3’er og Morten som 5’er. Begge kom rigtigt godt af sted, men hurtigt fik Mikkel problemer med bilen.

“Desværre gik min koblingen i stykker på første omgang så nedgearingen med over 210 km/t, blev noget af en prøvelse for mig,” fortalte Mikkel efter løbet. Mikkel førte dog det meste af løbet i Zetec-klassen, men måtte nøjes med en flot 2. plads. Morten kæmpede med at hænge på de forreste, men udsætter fra motoren, gjorde dette til en umulig opgave. Morten formåede dog at bevare en rigtig fin 5. Plads.


Mikkel O. Pedersen mestrede det våde element og blev 2’er til NEZ
(Foto: Bengt-Åce Gustavsson / racefoto.se)

Samlet fik det lille Struer-team en super lærerig weekend, hvor de virkelig vidste deres evner i regnvejrskørsel. Resultaterne blev også højere end forventningerne, da Mikkel O. Pedersen sluttede på en flot 2. Plads i Nordisk Mesterskab i Formel Ford Zetec, mens at Morten Dons indtog en samlet 4. Plads til Nordisk Mesterskab i Formel Ford Duratec. I DM stillingen ser det også super godt ud nu, hvor Mikkel har overtaget 1. Pladsen i Zetec klassen og Morten er rykket op som 2’er i sit mesterskab, blot 2 point efter 1. pladsen. Næste løb bliver d. 11.-12. August på Padborg Park.

DP Engineering


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Morten Dons
  • Karlskoga
  • 17/06/12 - Karlskoga - Formel Ford - DK
  •