Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Ny klassesejr til Anders Lysen

Rally Sprint 
21/06/12 

Suzuki Motorsport indsætter mange biler i dansk rallysport. Det hele styres af Anders Lysen (Sorø), som af og til også sætter sig bag rattet af en rallybil for at give gas. Og give gas kan han. Sammen med John Madsen (Dianalund) scorede han atter et topresultat i Yokohama-mesterskabet, da anden afdeling blev kørt i Avedøre.
 

”Det var en rigtig god dag,” siger Anders Lysen. ”Vi vandt vores klasse, scorede maksimumpoint til mesterskabet og så formåede vi også at tage en tredjeplads generelt.”

Yokohama-mesterskabet afvikles primært klassevis i seks forskellige klasser, men når gassen først brænder, så kan det som deltager være svært ikke at ville blande sig med de øvrige deltagere i generalklassementet.

”Vi havde en rigtig fed dyst med Michael Ted McBride, der blev toer generelt, for man kan alligevel ikke lade være med at måle sig med de andre kørere i det generelle resultat,” siger Anders Lysen.

”Selv da der var regn, var vi godt kørende, selv om vores Suzuki Swift naturligvis kun har forhjulstræk. I det sidste heat præstede vi næstbedste tid i regnvejr, hvor det bare stod ned i stænger. Vi blev kun overgået af en firhjulstrækker. Det resultat er jeg meget godt tilfreds med. Men bilen kører også bare fantastisk og teamet bag mig fungerede godt.”

Næste gang Suzuki Motorsport skal i aktion er ved Suzuki Rally, der køres den 29.-30. juni med base i og omkring Sorø.

”Her sætter vi alle sejlene ind til, at vi kan score tre klassesejre og måske og en gruppesejr med vores kørere,” lyder det fra Anders Lysen, der ikke deltager i selve rallyet, men alligevel vil tage aktiv del i det.

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • Anders Lysen
  • Avedøre
  • 17/06/12 - Avedøre - Rally Sprint
  •