Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Le Mans - update - kl. 21.00 til 04.00

Le Mans 
17/06/12 

Le MansOpdateret kl. 04.00
Mørket har lagt sig over La Sarthe med tre LMP1 Audi'er i front, Tom Kristensen's hybrid racer ligger på 2. pladsen. LMP2 klassen har haft David Heinemeier Hansson's Morgan Nissan racer i spidsen. I GTE Pro klassen ligger Jan Magnussen's Corvette til en podieplads. En trist nyhed er at den dansk besatte Aston Martin GT racer ikke har kunne komme sig ovenpå sine mekaniske og elektriske problemer og desværre må udgå.
 

Det voldsomme uheld imellem Toyota #8 og Ferrari #81 betød at der skulle genetableres et beskadiget stykke af banens barriere, hvilket gave en safteycar periode på over en time. På de efterfølgende tv klip kan det ses at GT Ferrari #81 fejlbedømmer LMP1 Toyota #8 højere fart til indgangen af Mulsanne chikanen og GT raceren krydser ind foran LMP1 raceren og et sammenstød er uundgåeligt, Toyota køreren kommer en tur til lægecheck, men er efter sigende uskadt og han sendes videre til det obligatoriske check på et nærliggende hospital.

Knapt er løbet frigivet inden vi atter oplever et sammenstød, det er søster Toyota raceren med #7 som rammer den eksperimentelle Nissan DeltaWing racer som desværre ryger ud i barrieren, der kæmpes for at få Nissan raceren tilbage til pitten, og Toyota triller hjem til pit og får et hurtigt check.
Få omgange efter sammenstødet med DeltaWing raceren måtte Toyota #7 atter en tur i pitten for at få lavet et større eftersyn på bilen, hvilket betyder at de ikke længere kan køre med om en 2012 sejr.

Den danske besatte Aston Martin Vantage GT racer klarer sig ikke fri af sine elektriske problemer og teamet må efter en længere tid i pitten indse at de desværre må lade bilen udgå, hvilket betyder at Christoffer Nygaard ikke nåede ud og køre Le Mans i 2012. Det er blevet oplyst at Kristian Poulsen's afkørsel i Porsche kurven skyldtes et knækket hjulophæng og dette var medvirkende til de efterfølgende problemer.

Stillingen kl. 22.30:

LMP1:
Audi #1
Audi #2
Audi #4

LMP2:
Morgan-Nissan #35
Morgan-Judd #24
Oreca-Nissan #48

GT Pro:
Corvette #74
Ferrari 458 #51
Porsche 911 #77

GT Am:
Corvette #50
Porsche 911 #67
Ferrari 458 #57

Midnatsopdateringen

Her ved midnatstid er det stadig tre Audi racere der ligger i spidsen, hvor Tom Kristensen's hybrid racer ligger nummer to - Vi oplevede et lille gys lige før klokken 23.00 da Tom K's teamkollega Dindo Capello fik spundet Audi'en i Michelin chikanen, inden han overlod bilen til Allan McNish.

Efter de tre Audi'er ligger Rebellion Racings to Lola'er #12 foran #13 og da løbet stadig har langt igen, kan det ikke udelukkes at vi kan komme til at se andet end Audi på vinderpodiet. Mellem de to Lola racere lå en overgang JRM's Honda #22 racer, men Peter Dumbreck fik sendt bilen af banen ved Dunlop kurven og måtte have assistance til at blive trukket fri, inden han kunne køre den lange vej retur til pitten og så røg de ned på 6. pladsen.

Toyotas hybrid racer #7 har stået i pit garagen indtil 22.45, efter sit sammenstød med Nissan DeltaWing raceren, men den når kun til enden af pitlane inden Toyota mekanikerne må ud på en løbetur for at skubbe den tilbage til pit garagen. Det ser ikke godt ud for Toyota, de er droppet langt ned mod bunden af den samlede stilling og deres mekanikere ser ikke længere ud til at kæmpe så ivrigt med at få bilen klar igen.

Nissan DeltaWing raceren kom ikke retur til pitten, der blev kæmpet bravt af køreren Motoyama med at strippe bilen for diverse dele i forsøget på at få syn på skaderne, men med hele to ødelagte styrearme i den særprægede front, kunne der ikke stilles noget op og den spændende eksperimental racer måtte på uværdig vis udgå.

Den danske LMP2 kører Heinemeier's Morgan Nissan #35 racer har haft problemer med gentagne punkteringer på samme hjul og derpå følgende pitbesøg, det det ser ud til at kunne koste podiechancerne, nu hvor de er røget 3 omgange tilbage til en 13. plads i klassen. Her ved midnatstid ruller de for 3. gang mod pitten med en punktering.

I GTE Pro klassen ligger Jan Magnussen's Corvette #73 på 3. pladsen imens søsterbilen #74 holder stand på 1. pladsen, hvor den stadig er fulgt af Af Corse Ferrari #51 på 2. pladsen.

Stillingen i GTE Am er ændret lidt i de sidste timer, hvor Matmut Porsche 911 #67 har lagt sig foran Labre Corvette #50 og Krohn Ferrari #57

Opdatering kl. 01.00

Tom Kristensen er kommet i Audi #2 og han ligger 1 omgang efter søsterbilen Audi #1 på 1. pladsen
De to Audi hybrid racere følges af stadig af Audi #4 og Rebellion Racing Lola racer # 12 og # 13

Jan Magnussen skulle komme i Corvette #73 kl. 2.15

Stillingen kl. 01.00 er:

LMP1:
Audi #1
Audi #2
Audi #4
Lola #12

LMP2:
HPD-Honda #44
Oreca-Nissan #49
Oreca-Nissan #26
Zytek-Nissan #38

GT Pro:
Corvette #74
Ferrari 458 #51
Ferrari 458 #59
Corvette #73

GT Am:
Porsche 911 #67
Corvette #50
Ferrari 458 #57
Ferrari 458 #61

Opdatering kl. 02.00

Audi #2 har fået Mr. Le Mans ved roret og Tom Kristensen kører stabile hurtige omgange og haler støt og roligt ind på den førende søsterbil Audi #1 - Der ligger stadig 3 Audi'er i front og de har stadig to Rebellion Lola'er efter sig.

Audi's bedste bud på en værdig modspiller skulle være Toyotas hybrid racer, men de har kastet håndklædet i ringen og indstillede deres arbejde på bilen kl. 1.40 - Fra Anthony Davidson der kørte i søsterbilen Toyota #8 der udgik tidligere i løbet, forlyder det at han trods uheldet er ved godt mod omend han ikke regnede med at skulle tilbringe tiden i en fransk hospitalsseng med en brækket ryg.

Den førende Corvette #74 havde kort efter kl. 01.00 et planlagt pitstop med tilhørende hjulskifte, men uheldet ville at Westbrook tabte det ene baghjul kort efter pit udkørslen, måske en mekaniker fejl, men en humpetur retur til pitten for at få sat et nyt hjul på samt foretaget en udvidet kontrol af bremser m.m. koster teamet en førerposition, da Westbrook atter kan køre videre er det som nummer 6 i klassementet.

Det positive set med danske øjne er at Corvette #73 kan rykke op på 3. pladsen, hvor Jordan Taylor har jagtet Farnbachers Ferrari #59 og har fået halet sig godt ind på den og nu er det Jan Magnussen der skal gøre forsøget med at forbedre Corvettes placering, da han netop lige har byttet plads med Taylor.

Opdatering kl. 03.00

Det er stadig en Audi trio der ligger i front, Tom Kristensen liger på 2. pladsen og han kan med sine velkendte stabile natlige omgangstider hale støt og roligt ind på den førende søsterbil Audi #1, med 2-4 sek. pr. omgang.
De to Rebellion Lola racere der følger efter Audi trioen har ikke nærmet sig de førende biler og det ser ikke ud til at det er bilernes styrke der alene skal afgøre chancerne for at komme tættere på en podieplacering.

Top 3 stillingen i LMP2 klassen er uændret, men der er ikke stor afstand imellem de førende biler i denne klasse.

De to Ferrari 458 Af Corse #51 og Luxury Racing #59 ligger foran Jan Magnussen's Corvette #73 i GTE Pro klassen og omgangstiderne er meget lig hinanden, så Corvetten kan ikke hale sig ind på de to italienere.

I GTE Am klassen har Labre Competition's Corvette #50 atter indfundet sig på 1. pladsen og Mamut Porsche #67 følger efter sammen med to gange Ferrari Krohn Racing #57 og Af Corse-Waltrip #61.

Opdatering kl. 3.17

Jan Magnussen's Corvette #73 er i pit garage med et defekt styretøj.

Tom Kristensen har overladt Audi #2 til Allan McNish og de ligger stadig på 2. pladsen.

Opdatering kl. 3.30

Jan Magnussen er tilbage efter en tur i pit garagen - Han er desværre rykket langt ned i klassen, den tidligere så flotte 3. plads er blevet til en 7. plads.

Opdatering kl. 4.00

Tom Kristensen's Audi ligger stadig på 2. pladsen i LMP1 klassen, Allan McNish er i bilen.

David Heinemeier Hansson ligger på 13. pladsen med Morgan Nissan #35 LMP2 raceren.

Jan Magnussen sidder i Corvette #73 og han ligger på 7. pladsen i GTE Pro klassen.

Stillingen kl. 04.00 er:

LMP1:
Audi #1
Audi #2
Audi #4
Lola #12

LMP2:
HPD-Honda #44
Oreca-Nissan #49
Oreca-Nissan #26
Oreca-Nissan #46

GT Pro:
Ferrari 458 #51
Ferrari 458 #59
Aston Martin #97
Porsche 911 #77

GT Am:
Porsche 911 #67
Corvette #50
Ferrari 458 #57
Ferrari 458 #61

Henrik Bess

Læs mere om:
  • Le Mans
  • 17/06/12 - Le Mans - Le Mans
  • 6 danskere på Le Mans
  • Le Mans - Starten og den første time
  • Le Mans - update - kl. 16.00 til 21.00
  •