Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Rallycross Championship

Endnu en podieplacering til Linnemann

ERC 
05/06/12 

Ulrik og hans rallycross-team fortsatte de gode takter fra forrige weekend, hvor nordjyden fra Skivum vandt 3 afdeling af Europamesterskabet. I den forgangne weekend gjaldt det så fjerde afdeling af mesterskabet, som blev afviklet på Nyirad Motorsport Center i Ungarn. Linnemann og hans Peugeot dominerede weekenden med flotte resultater i de 3 indledende heats, hvor han leverede hurtige omgangstider på stribe.
 

Første heat blev vundet - I andet heat blev det til en 2. Plads – og i tredje heat endte Ulrik på en 3. Plads. De hurtige omgangstider blev belønnet med en Poleposition i A-finalen.


(Foto: Johnny Loix)

I A-finalen måtte Ulrik dog se sig slået af sidste års vinder af Europamesterskabet Andreas Bakkerud. Dermed besatte Ulrik en flot 2. Plads – og kan tage 17 point med hjem til Danmark. Når de nyvundne 17 point lægges til i EM regnskabet kravler Ulrik Linnemann op på en andenplads i mesterskabet, og har samlet set 62 point.

Rallycross-teamet kan nu begynde at forberede sig på ”The Nordic tour”

The Nordic tour er fællesnævneren for 14 dage med race i to skandinaviske lande, henholdsvis Norge og Sverige (Norge d. 23/6 - Lånkebanen) - (Sverige d. 30/6 - Höljesbanen) Det bliver spændende at følge teamet til disse to events, og se om de fortsat kan gøre sig gældende i toppen af Europas fornemmeste rallycross mesterskab.

Linnemann motorsport
Lars Bisgaard


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann
  •