Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Frank Nielsen bliver aldrig gode venner med Juelsminde

DM Rally 
26/05/12 

Rallykøreren fra Odder havde heller ikke i år heldet med sig i østjysk rally
Forleden var Frank Nielsen og Børge Jensen for anden gang til start i et rally, der havde Juelsminde som base. I 2011 forsøgte holdet sig i rallyet med base i havnebyen, men måtte udgå, før rallyet for alvor kom i gang. I år kom de ikke bare i gang. De gennemførte også, men slutresultatet blev blot en femteplads i gruppe for tohjulstrukne biler.
 

”Jeg har ikke nogen forklaring,” siger Frank Nielsen. ”Jeg synes ellers, at vi havde en fin rytme på de hastighedsprøver, som vi fik lov til at køre, men det gik bare ikke stærkt nok. Jeg ved ikke, om det var forkert dækvalg, men måske kan vi få en forklaring, når vi får kikket vores videooptagelser igennem.”


Frank Nielsen og Børge Jensen gennemførte i år det DM-rally, der blev kørt i området mellem Horsens og Juelsminde
(Foto: FN Rally)

Undervejs havde holdet i den røde og hvide Citroën C2 R2 Max visse udfordringer. Men ikke nogen, som skulle ændre på resultatet.

”Vi havde to afkørsler, men vi var bare en tur nede i grøften og kom så op igen. Det kostede måske fem sekunder på den ene prøve og det andet uheld kostede måske tre. Det er ikke noget, vi kan give skylden for resultatet, så det er nok chaufføren, der ikke har været vågen fra morgenstunden,” indrømmer rallykøreren.

Frank Nielsen og Børge Jensen blev nummer to i den såkaldte klasse 2, men måtte nøjes med en femteplads i 2WD-gruppen, hvor de også kæmper mod hurtigere biler.

”Hvis vi skal sammenligne med 2WD-klassen, når det gik så meget ligeud, som det gjorde i Juelsminde, så havde vi intet at gøre,” forklarer Frank Nielsen. ”Så kan vi slet ikke være med. De andre er bare kørt på de første kilometer. Der har de fået lov til at trække ud to gange. Hvis de andre kører 180 km/t, så kører vi 160 km/t, så det flytter hurtigt nogle sekunder.”

Trods resultatet er Frank Nielsen og Børge Jensen fortsat med i topkampen i 2WD-gruppen. Her indtager de stadig tredjepladsen, selv om de pointmæssigt må dele den med et andet hold. Næste opgaven for duoen bliver CASA Pinse Rallysprint i Horsens.

FN Rally


Læs mere om:
  • Børge Jensen
  • Frank Nielsen
  • Juelsminde
  • 19/05/12 - Juelsminde - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: