Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Camaro Cup

Dobbeltsejr giver syv i træk til Jan Magnussen

Camaro Cup 
05/05/12 

Med en dobbeltsejr i Camaro Cup på Mantorp Park i Sverige, har Jan Magnussen nu vundet de seneste syv løb serien har afviklet, efter han også vandt de fem løb Camaro Cup kørte i Florida i starten af året.
Sammen med sit team Fukamuni racing dominerede Jan Magnussen løbene i Sverige med to pole positions og to dominerende sejre.
 

”Det var en af de weekender, hvor alt gik efter planen. Alt det vi lærte om bilen ved løbene i USA med hensyn til gearkasse, bagtøj, opsætning med mere, har vi taget med videre og vi mødte godt forberedte frem på Mantorp Park. Tidtagningen forløb perfekt og så var planen bare at få en perfekt start og et hurtigt hul til nummer to, så jeg kunne styre løbet derfra. Det gik efter planen i begge løb, så jeg er selvfølgelig super glad for, at kunne hive endnu to sejre hjem til teamet. En stor tak til dem for et godt forarbejde og for at give mig en hurtig og holdbar bil”.


Jan Magnussen med lidt champagnedråber på kasketten
(Foto: Jan Kaiser)

Udover sine egne to sejre kunne Jan Magnussen også glæde sig over en flot debut til sønnen Kevin i den hurtige Formel Renault 3.5 klasse. Efter en problemfyldt kvalifikation og en startplacering som nummer nitten kørte Kevin sig i første løb op på tredjepladsen ved løbet i Spanien.

”Det er virkelig flot. En rigtig fed måde at få vendt modgangen på. Det så sort ud efter de tekniske problemer i kvalifikationen, men Kevin holdt hovedet koldt og tog de rigtige chancer og kørte et fantastisk flot løb”.

Jan Magnussen fortsætter sin travle kalender i næste weekend, hvor han kører for Corvette Racing ved tredje afdeling af den Amerikanske Le Mans Serie på Laguna Seca.