Nicki Petersen og Elgaard Motorsport indgår samarbejde |
Clio Cup - DK 03/05/12
|
 |
Det 17 årige talent Nicki Petersen skal i år køre for Elgaard Motorsport i Clio Cuppen samt Legend Car Cup.
”Vi er i Elgaard Motorsport rigtig glade for at kunne præsentere Nicki Petersen i vores team. Nicki er et stort talent som jeg er sikker på, med den rigtige opbakning kan nå langt inden for motorsporten”, siger teamejer Casper Elgaard.
|
|
| Målsætningen for Nicki Petersen i 2012 er at få top placeringer både i Clio Cuppen samt i Legend Car Cup mesterskabet, men samtidig vil man hos Elgaard Motorsport forberede Nicki Petersen på alle punkter, til at kunne tage det store skridt op i DTC i 2013.
”At gå fra at være kører i sit eget lille private team, hvor familien er en stor del af det hele, til at skulle arbejde i et professionelt team, hvor man deltager i en klasse med de bedste kørere vi har i Danmark og hvor man står til ansvar for ikke bare sig selv men for teamet og teamets sponsorere, er ikke bare noget man som ung kører gør på en dag og det glæder mig derfor at vi nu har et helt år til at udvikle Nicki” udtaler Casper Elgaard
Nicki Petersen udtaler: ”Jeg er utrolig glad og stolt over at blive en del af Elgaard Motorsport. Selvom teamet er nyt så har Casper Elgaard en rigtig stor erfaring indenfor motorsporten som jeg er sikker på at jeg vil kunne nyde rigtigt godt af og hele teamet virker utroligt professionel. Det bliver rigtigt spændende at komme i gang og jeg kan slet ikke vente til at jeg skal køre det første løb”.
Elgaard Motorsport
Casper Elgaard
|
| |
 | |