Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formula Renault 3.5 Series

Kevin Magnussen begejstret over ny Formel Renault 3.5

Formula Renault
3.5 Series 

20/04/12 

Kevin Magnussen kan i 2012 se frem til en sæson, med masser af opgaver og udfordringer. Efter offentliggørelsen af hans kontrakt med McLaren og hans udvidede rolle i deres Driver Development Programme, er Kevin flyttet til England for at være tættere på McLaren fabrikken, hvor han vil komme til at tilbringe meget tid.
 

Samtidig med sit arbejde for McLaren er Kevin også godt i gang med forberedelserne til den kommende sæson i Formel Renault 3.5, også kendt som World Series by Renault. Her kører han for Carlin, der også er beliggende i England. Hos Carlin har der også været masser af arbejde op til den nye sæson, da World Series by Renault til 2012 sæsonen introducerede en helt ny og hurtigere Formel Renault 3.5.


Kevin Magnussen begejstret over ny Formel Renault 3.5

Den nye racer er udstyret med en 3,4 liters V8 motor, der yder 530 HK. Det er en væsentlig forbedring i forhold til sidste års 3,5 liter V6 motor der ydede 480 HK. Vægten på bilen er sænket til 615 kg., samtidig med at den har fået masser af aerodynamiske forbedringer. Bilen er desuden forsynet med DRS (Drag Reduction System), som det kendes fra Formel 1. DRS kommer dog ikke til at blive anvendt på samme måde som i Formel 1, hvor det i løb kun må anvendes i særligt angivne zoner. I WSR vil man få et givent antal sekunder til sin rådighed og så disponerer man selv over, hvornår man ønsker at gøre brug af systemet, der øger topfarten på bilen. Med de mange forbedringer på den nye bil, har WSR lavet en langt hurtigere bil end sidste års model, hvilket har styrket seriens position som en serie, der leverer fremtidige Formel 1 kørere.

Kevin Magnussen er begejstret for den nye racer. ”Alt afhængig af bane, så er vi 4-5 sekunder hurtigere end sidste år. Og når man kigger på vores topfart, så er den ikke højere end sidste år, selvom vi har fået en kraftigere motor. Så al tiden er hentet på bedre greb. Med den nye aerodynamik har vi meget mere downforce og kan køre meget hurtigere i svingene, så det er helt vildt, så stor forskellen er. Vi matcher nu tiderne fra GP2, men grundet de høje svinghastigheder, så synes jeg, den her bil er langt sjovere at køre”.

World Series by Renault starter på Motorland Aragon i Spanien den 5.-6. Maj. Løbene kan følges live på Eurosport.


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Motorland Aragon
  • 06/05/12 - Motorland Aragon - Formula Renault 3.5 Series
  •