Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Rallycross Championship

Fjerde plads til Linnemann i første afdeling af ERC2012

ERC 
13/04/12 

I påsken var Ulrik Linnemann og hans team rejst til England, for at deltage i årets første ERC afdeling. Nærmere bestemt Lydden Hill banen der ligger en times kørsel sydøst for London. Vejrforholdene i England var ligesom i Danmark ikke prangende i slutningen af påsken.
 

På finaledagen lå der et konstant tykt skydække over banen, der sørgede for uafbrudt regn dagen igennem. Baneforholdene var selvfølgelig ikke optimale i sådan et vejr, så det var meget vanskeligt for kørerne at få det optimale ud af deres biler.


(Foto: Johnny Loix)

Ulriks heatplaceringer var dog ikke synderligt præget af vejrforholdene. Nordjyden formåede at holde placeringerne i de 3 indledende heats i toppen af listen. Placeringerne lød på 3/3/1, der dermed udløste en frontplads i A-finalen. I A-finalen blev det til en tilfredsstillende fjerdeplads ud af i alt 24 kører i SUPER1600 klassen, dette sikrede teamet deres første 13 point i 2012. Ulrik Linnemann har dermed givet konkurrenterne en smagsprøve af, at han igen i 2012 vil kunne blande sig i toppen af feltet.

Næste gang teamet skal i action bliver d. 29. april i Frankrig. I Frankrig er der som regel rigtig mange kører tilmeldt - sidste år var der op imod 40 kører i SUPER1600 klassen – så der bliver uden tvivl hård kamp om placeringerne.

For dem der skulle være interesseret i at følge teamet på nært hold, kan man klikke sig ind på Linnemann Motorsports fanside på facebook. Her kommer der live updates hver gang teamet er i action på de Europæiske rallycross baner.


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann
  •