Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Jesper Bisted klar til sæsonstart med ny bil

DM Rally 
22/03/12 

Jesper Bisted er med i feltet, når den danske rallyelite mødes den 23.-24. marts i Sydslesvig for at køre årets Wikinger Rallye, der er første afdeling af det danske mesterskab i rally. Rallykøreren fra Oens sidder i år bag rattet af en ny bil, en Suzuki Swift Maxi 1600, som han for nylig havde lejlighed til at teste på Fyn.
 

”Mit indtryk er, at bilen er meget pålidelig. Det er mig, der styrer bilen. Den følger med, når man drejer på rattet,” siger Jesper Bisted, der dog har lidt at skulle vænne sig til.

”Det er at lære at skifte gear. Den kan gøre det noget hurtigere end det, jeg er vant til, og så kan den tage mange sving et gear højere end det, jeg har været vant til. Der er bundtræk på hele tiden, så det er noget, jeg skal lære.”


Jesper Bisted og Arne Pagh starter i en Suzuki i år

Jesper Bisted var særdeles aktiv ved rallytesten tidligere på måneden. Han nåede således hele 16 gennemkørsler med bilen.

”Vi skulle prøve den af, og så gjaldt det om køre så meget som muligt. Vi kunne se det til sidst på tiderne, at det var gavnligt. Vi fik prøvet nogle ting af på undervognen, og jeg testede også bremsepunkter. Jeg endte da også med at ryge ud på en mark, men det var også det, vi skulle bruge testen til. Men der blev ikke ødelagt noget på bilen,” siger Jesper Bisted, der i år genoptager samarbejdet med sin gamle co-driver Arne Pagh fra Strib.

”Det var rart at få Arne med igen. Samarbejdet med ham fungerede fra første gennemkørsel,” siger Jesper Bisted. ”Vores plan er at gå efter en top 15-placering blandt de danske kørere i Wikinger Rallye. Vi vil tage prøve for prøve, for der er meget at lære i den bil, og så må vi se, hvad det rækker til.”


Læs mere om:
  • Jesper Bisted
  • Schleswig
  • 24/03/12 - Schleswig - DM Rally
  •