Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross

Nye kørere til Hansen Motorsport

Rallycross 
31/12/11 

Kenneth Hansen, manden bag Hansen Motorsport og mangefoldig mester i diverse rallycross klasser, har underskrevet kontrakt med to nye talentfulde kørere, der ifølge Kennet Hansen indeholder et kæmpestort potentiale.
En af de kommende opgaver for teamchefen er at matche de to kørere op mod - og med - hinanden. Det drejer sig om den russiske kører, Timur Timerzyanov og nordmanden Alexander Hvaal.
 

Timur Timerzyanov er 24 år gammel og blev i denne sæson nummer tre i EM og indeholder ifølge Kenneth Hansen alt hvad der skal til for at blive europamester.


Timur Timerzyanov
(Foto: Hansen Motorsport)

Alexander Hvaal har knapt samme erfaring med sine kun 19 år, men er en af de meget talentfulde kørere der har fremtiden foran sig.


Alexander Hvaal
(Foto: Hansen Motorsport)

Kenneth Hansen siger om de to kørere at de både skal matche og ikke mindst supplere hinanden på banerne.

Bilerne til kørerne er også udvalgt. Timur Tmerzyanov skal køre i den Citroen DS3 som Kenneth Hansen selv har testet ved flere lejligheder i 2011 sæsonen ved udvalgte løb. Alexander Hvaal skal køre i Citroen C4 som flere anser for en rigtig stærk og pålidelig bil.

Timur Timerzyanov:
"Efter alle mine år som elitesportsmand, ved jeg hvor svært det er at vinde, selvom det på papiret ser ganske let ud. Jeg tror dog fuldt og fast på teamet og hvad det kan præstere. Kan vi holde et rigtigt højt bundniveau kan vi komme langt, og helst helt til tops."

Alexander Hvaal:
"Jeg glæder mig rigtig meget over at have fået denne chance hos Hansen Motorsport. Jeg er meget ivrig og utålmodig efter at komme igang med de første test inden alt for længe."

Kenneth Hansens og fruen Susanns søn, Kevin, skifter klasse. Efter at have kørt gokart i flere år med stor succes, vil han videre. Den 13 år unge mand skifter til rallycross.


Kevin Hansen
(Foto: Hansen Motorsport)

"Jeg har altid godt kunne lide rallycross og finder det superfedt. Så da jeg fik mulighed for at deltage i næste sæson, så slog jeg til med det samme. ASN har lovet mig en dispensation, så allerede i marts måned kan jeg køre med i første runde i den britiske Suzuki Swift Cup. Til sommer håber jeg på at få plads i den nye juniorklasse, JRX.

Susann Hansen
Hansen Motorsport