Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Jacob K laver aftale med coach

Go Kart 
01/12/11 

Som et nyt tiltag i 2012, vil Jacob løbende blive coachet og rådgivet af Tommy Schröter. Med 25 års erfaring fra dansk og international motorsport, har Tommy alle forudsætninger for at give Jacob et skub i den rigtige retning.
Den sønderjyske racerkører, teamchef og coach mener at der er noget godt materiale at arbejde med.
 

”Jacob er helt nede på jorden og virker utroligt realistisk omkring sine mål og ambitioner. Det er første forudsætning for at man kan udvikle sig, for ellers går man rundt med nogle forventninger, der ikke bliver indfriet.”

Tommy Schröter vil blandt andet hjælpe Jacob med de mentale forberedelser forud for løb, ligesom en langsigtet plan for Jacobs karriere vil blive udarbejdet. Alt dette for at være klar til de næste års strabadser i dansk og – forhåbentlig – international motorsport.

”Mit arbejde med Jacob bliver primært at hjælpe ham til at være så målrettet som muligt, samt at give ham de værktøjer som gør, at han kan holde hovedet koldt i stressede situationer”, forklarer Tommy Schröter. ”Der er ingen tvivl om at mekanikken og teamet bag fungerer godt, så når Jacob lærer at udnytte hele sit setup optimalt, vil hans talent for alvor komme til udtryk.”

Der er en meget simpel grund til at så erfaren en racerkører vælger at hjælpe Jacob på vej:

”Jeg har set og oplevet mange unge racerkørere, som enten havde skyhøje ambitioner eller simpelthen bare ikke havde en idé om, hvor de skulle hen. Jacob hører til de mere jordnære talenter, der godt ved at træerne ikke vokser ind i himlen og at der skal arbejdes hårdt og målrettet – allerede fra gokarttiden.

Der er virkelig gode forudsætninger for at få noget godt ud af Jacob!”

Med racer hilsen
Jacob K


Læs mere om:
  • Jacob Kallestrup
  •