USAs Grand Prix 2012 måske sikret |
Formel 1 25/11/11
|
 |
Der er lys for enden af tunnellen. Men hvem ved om det er i USA? For først kom der meddelelse om at FOM/Bernie Ecclestone ikke havde modtaget sit gebyr.
Dernæst kom så en form for indrømmelse fra arrangørerne af Grand Prixet om at de havde fejlet på visse områder. Og nu kommer der så en ny meddelelse fra de selvsamme arrangører om at der er penge. Checken til FOM er bare ikke sendt endnu. |
|
| I en pressemeddelelse fra arrangørerne af det kommende Grand Prix i USA informerer man om at man ret faktisk har pengene til at betale det gebyr som FOM forlanger.
Ydermere hævder man at man har penge til at forudbetale en del af beløbene for de kommende sæsoner.
Man har pengene til det oprindelige gebyr. Man hævder checken ligger klar til afsendelse. Man har endda underskrevet den oprindelige kontrakt og afsendt den til FOM. Oprindelig fordi man hævder at der er dukket en ny kontrakt op fra FOM. Derfor er checken ikke afsendt til FOM.
Den nye kontrakt indeholder ifølge Bobby Epstein, den ene af stifterne af Circuit of The Americas som banen hedder, flere nye og urealistiske og uigennemførlige krav. Derfor er checken ikke afsendt.
Der er med andre ord sendt en kontrakt retur til FOM i underskrevet tilstand, men der er ikke kommet en underskrevet kontrakt retur. Derimod har FOM afsendt en ny kontrakt med nye krav. Derfor ingen betaling.
Er det igen en af Bernie Ecclestones små tricks, eller forholder tingene sig anderledes? Endnu er det amerikanske Grand Prix 2012 ikke sikret.
Dons
 |
| |
 | |