Ginetta G50 udstilles ved Danish Racing Show |
Diverse 22/11/11
|
|
Se nærmere på den britiske sportsvogn ved Danish Racing Show i Benløse fra 25-27. november Danmark er for alvor kommet i søgelyset hos Ginetta, den britiske sportsvognsfabrik med store motorsportstraditioner. Efter Tommy Schröters ambitiøse Ginetta Junior Cup-projekt har briterne fået øjnene op for det lille land mod øst. |
|
"Da vi i forbindelse med Ginetta Junior Cup-testdagen besøgte Padborg Park, kunne vi se en stor opbakning for et projekt, som kun var i den indledende fase", fortæller salgschef Mike Simpson fra Ginetta Cars.
Derfor vil man ved Danish Racing Show, der i næste weekend bliver afholdt i Benløse ved Ringsted, kunne se en Ginetta G50 GT4, som i denne sæson er blevet kørt af svenske Björn Gustavsson.
Oplev en Ginetta G50 ved Danish Racing Show den 25-27. november (Foto: Xynamic Motorsport Photography)
Den potente Ginetta G50 GT4 er, som navnet antyder, bygget til FIA GT4-klassen, og er som skabt til endurance racing eller som skarp konkurrent til de hurtigere biler i Special Saloon Car-klassen.
"Jeg glæder mig meget til at vise bilen frem for offentligheden", siger Tommy Schröter, der fungerer som Ginetta Cars' danske agent.
"Der har været interesse omkring Ginetta G50 til flere danske klasser i 2012, så nu er chancen for at se nærmere på bilen uden at skulle rejse længere end til Ringsted."
Den svenske Ginetta G50 står på messens stand B1-4 sammen med Drive4Fun og Gripping Media.
Gripping Media ApS |
|
| |