Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Model Sports Union

Ny model Sports Union en realitet

DMSU 
22/11/11 

Dansk Model Sports UnionDansk model Sports Union er navnet på den nye Union, der som formålsparagraf nr. 1. har at samle alle RC modelbil klubber i Danmark i En Union, til glæde og gavn for kørere og klubber i RC model sporten.
Efter 8 timers konstruktivt og positivt arbejde, kunne de 22 mødedeltagere der deltog i stiftelsesmøde lørdag d. 19. november på Fjelsted Skov Kro på Fyn, lykønske hinanden, løfte champagne glassene, skåle for den nye Union og konstatere at der var skrevet Dansk RC historie.
 

Ideen om en ny union der kunne samle hele RC Danmark er ikke ny, men selve processen med etableringen af den nye Union har kun taget 37 dage. Vi må erkende at 37 dage ikke er lang tid, men samtidig må vi nu også konstatere at det ikke havde gjort det nemmere med en væsentlig længere proces tid.

Dansk Model Sports Union struktur ligger stor vægt på demokratiet, og har derfor en bestyrelse der blandt andet består af 6 klasse formænd der hver især sørger for at vedligeholde og udvikle den klasse de er formænd for, herud over består bestyrelsen af 1 formand der skal varetage Bredde og elite arbejdet, 1 formand der skal arbejde med kørernes interesser i internationale løb, 1 kasser, 1 sekretær og 1 Unionsformand.

Den nye bestyrelse for Dansk Model Sports Union er nu trukket i arbejdstøjet, og påbegyndt det arbejde Unionen er stiftet for, nemlig i god og positiv dialog med Unioner, klubber og kørere, der i fællesskab skal skabe en platform der kan fastholde, udvikle og optimere MRC sporten i Danmark.

Venlig hilsen
Ole Hansen
Unionsformand
Dansk Model Sports Union