Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Sæt racerbilen til salg ved Danish Racing Show

Diverse 
04/11/11 

Ved Danish Racing Show i Benløse den 25-27. november kan du udstille og sælge din racerbil.
 

Når dørene slår op til anden udgave af Danish Racing Show, har arrangør Ole Markussen lanceret flere nye, spændende tiltag til fordel for udstillere og gæster. Mens årets vindere er inviteret til at udstille deres biler i et specielt vinderafsnit af messehallen, kan man ligeledes sætte sin bil til salg på selve messen.


Sæt din bil, MC eller gokart til salg og få en annonce på Motorsporten.dk i samme ombæring
(Foto: Danish Racing Show)

"Typisk sætter man sin racerbil til salg på de gængse online-sider i ind- og udland", fortæller Ole Markussen, der også stod bag det første Danish Racing Show, der blev afholdt i Aarhus i februar.

"Ved Danish Racing Show kan man til gengæld få lov at parkere sin racerbil med et 'Til Salg'-skilt foran - med direkte adgang til flere tusinde, potentielle købere."


Årets mestre er velkomne til at udstille ved Danish Racing Show
(Foto: Danish Racing Show)

Salgspladserne kan bruges af alle uanset motorsportsgren. Motocross-cykler er lige så velkomne som gokarts og Porscher. En salgsplads til en bil koster kr. 500,- excl. moms, mens pladser til gokarts og MC koster kr. 300,- excl. moms.

"Oveni selve pladsen får man også automatisk oprettet en salgsannonce på Motorsporten.dk", fortæller Ole Markussen. "Under messen sørger vi for at der bliver taget et par billeder, og sammen med udstillerens detaljer bliver der så oprettet en annonce - det er med i prisen."

Er du interesseret i at sætte din racer til salg ved Danish Racing Show i Benløse den 25-27. november, så kontakt Ole Markussen på telefon 2331 8630 eller mail: markussen-ole@mail.tele.dk.

Danish Racing Show

Gripping Media ApS