Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Økonomisk grønt lys til russisk F1-bane

Formel 1 
29/10/11 

Den russiske regering har besluttet at bevillige lidt over en milliard kroner til byggeriet af en ny Formel 1-bane i Sochi i det sydlige Rusland.
Rusland har længe været interesseret i at få et Formel 1-løb til landet, og her blev Moskva i første omgang nævnt som værtsby.
 

Det bliver dog i stedet feriebyen Sochi ved Sortehavet, der får æren af at være vært for det første løb i Rusland i 2014. Selveste Vladimir Putin har godkendt, at banen kommer til at ligge i Sochi, og han har sikkert også haft en finger med i spillet i bevillingen af pengene.

Sochi er også vært for vinter-OL i 2014, og faktisk er det planen, at Formel 1-banen skal bygges omkring den olympiske by. Hvis byggeriet af banen skulle komme til at stå i vejen for færdiggørelsen af den olympiske by, vil det første Grand Prix blive udskudt til 2015.

Byen skal også være vært for kampe ved VM fodbold i 2018, så det er virkeligt lykkedes at trække store sportsbegivenheder til byen. Rusland håber på at gøre Sochi til et mekka for turister, og der er blevet investeret milliarder af rubler i ny infrastruktur i området. Pengene til byggeriet kommer primært fra den russiske stat, men finansieres også fra drift af casinoer - Sochi er et af de få steder i Rusland, hvor man tillader casinoer.

Nichlas Rask