Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Koreas GP - kvalifikation - resultat

Formel 1 
15/10/11 

For en gangs skyld, var det ikke en Red Bull kører der var hurtigst efter kvalifikationen. Derimod har McLaren vist at de har været rigtigt hurtige i Korea, og det var da også en af McLaren kørerne der var hurtigst.
Kvalifikationen udviklede sig til at være lidt af et slag mellem McLaren og Red Bull Racing. Bedste Ferrari kører blev nummer 5 - over et sekund efter pole tiden.
 

Det holder heldigvis stadig tørt med lufttemperatur på 22 grader og asfalten på 28 grader. Luftfugtigheden er faldet, så mere og mere optimale betingelser for deltagerne.

Daniel Ricciardos problemer med HRT raceren fra tidligere idag forsætter. Han får ikke sat nogen tid overhovedet, og starter dermed bagerst. Der er heller ingen overraskelse i hvilke kører der ikke går videre til Q2.

Dog har Sauber tilsyneladende visse problemer med at finde sig til rette på denne bane. Williams kørerne har heller imponeret endnu i det koreanske GP. Derimod er begge Toro Rosso kørerne faktisk godt med fremme og er begge med i Q2, men når så heller ikke længere.

Til gengæld har Force India teamet fået både Adrian Sutil og Paul di Resta videre til Q3, men vælger dog ikke at stille start her, angiveligt for at spare dæk. Q3 viste hvad der har været undervejs i hele weekenden, nemlig at McLaren har været utrolig godt kørende. Q3 udviklede sig da også til en tæt duel mellem kørerne fra netop McLaren og fra Red Bull Racing.

Og for første gang i denne sæson blev Red Bull Racings rekordforsøg ødelagt. Lewis Hamilton kørte hurtigst af alle og indtager pole position i søndagens GP. Sebastian Vettel starter ved siden af ham i forreste startrække. Anden startrække bliver også delt af McLaren og Red Bull Racing. Her er det Jenson Button der er på tredjehurtigste tid med Mark Webber på fjerdepladsen.

Tredje startrække består af de to Ferrari biler, med Fernando Alonso hurtigst foran Felipe Massa. Fernando Alonso var over et sekund efter Lewis Hamiltons pole tid.

Ikke siden 1952 har pole position i en hel sæson været indtaget af kørerne fra ét team. Ferrari præsterede det i 1952 og Red Bull Racing har været godt på vej i denne sæson, men stimen blev brudt af Lewis Hamilton, som fik sin første pole position siden Canadas GP - sidste år.

Resultatet af kvalifikationen:

Plc Kører Team Tid Omg
1. Lewis Hamilton McLaren 01:35.820 14
2. Sebastian Vettel Red Bull 01:36.042 12
3. Jenson Button McLaren 01:36.126 14
4. Mark Webber Red Bull 01:36.468 11
5. Felipe Massa Ferrari 01:36.831 16
6. Fernando Alonso Ferrari 01:36.980 11
7. Nico Rosberg Mercedes 01:37.754 12
8. Vitaly Petrov Lotus Renault 01:38.124 19
9. Paul di Resta Force India no time 16
10. Adrian Sutil Force India no time 14
11. Jaime Alguersuari Toro Rosso 01:38.315 11
12. Michael Schumacher Mercedes 01:38.354 9
13. Sebastien Buemi Toro Rosso 01:38.508 11
14. Kamui Kobayashi Sauber 01:38.775 13
15. Bruno Senna Lotus Renault 01:38.791 14
16. Pastor Maldonado Williams 01:39.189 8
17. Sergio Perez Sauber 01:39.443 14
18. Rubens Barrichello Williams 01:39.538 4
19. Heikki Kovalainen Team Lotus 01:40.522 6
20. Jarno Trulli Team Lotus 01:41.101 6
21. Timo Glock Virgin 01:42.091 7
22. Jerome d` Ambrosio Virgin 01:43.483 8
23. Vitantonio Liuzzi HRT 01:43.758 8
24. Daniel Ricciardo HRT no time 2

Dons

Læs mere om:
  • Felipe Massa
  • Fernando Alonso
  • Jenson Button
  • Lewis Hamilton
  • Mark Webber
  • Sebastian Vettel
  • McLaren Formula 1
  • Red Bull Racing
  • Scuderia Ferrari
  • Yeongam
  • 16/10/11 - Yeongam - Formel 1 - FIA F1
  •