Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 3 UK

Kevin Magnussen dominerer på vej til syvende sejr

Formel 3 UK 
08/10/11 

Sætter ny banerekord undervejs
Kevin Magnussen var urørlig, da han på Silverstone lørdag eftermiddag kørte sæsonens syvende sejr i hus i det engelske Formel 3 mesterskab. Kevin Magnussen har dermed vundet nøjagtig lige så mange løb, som holdkammerat Felipe Nasr, der dog allerede har sikret sig mesterskabet.
 

Sejren bragte Kevin op på andenpladsen i mesterskabet, men der resterer fortsat to løb søndag, så sølvet i mesterskabet er endnu ikke sikret, da fire kørere fortsat er med i kampen om andenpladsen.


(Foto: Jakob Ebrey)

Kevin Magnussen, der kører for Carlin, havde i kvalifikationen lørdag formiddag sikret sig det bedst mulige udgangspunkt til weekendens sidste afdeling. Kvalifikationens hurtigste og næsthurtigste omgang giver startplaceringerne til afdelingens første og tredje løb, og her satte Kevin et kraftigt aftryk på begivenhederne. Kevin satte to tider, der kun var adskilt af en tusindedele sekund, to tider der samtidig var hurtige nok til, at sikre sig pole position i de to løb.

Ved lørdagens løb tog Kevin føringen fra start og han var aldrig siden presset af konkurrenterne. Kevin øgende forspringet hver eneste omgang og da han passerede målstregen efter 15 omgange, var hans sejrsmargen på hele 8 sekunder til nummer to, en af sæsonens største sejrsmargener. Undervejs satte han oven i købet ny banerekord.


(Foto: Jakob Ebrey)

For Kevin vil det naturligvis være rart at slutte sæsonen af med at være køreren, der har vundet flest sejre i årets mesterskab, men det er ikke første prioritet. ”Det ville selvfølgelig være helt optimalt, men Felipe (Nasr – red.) er ikke den vigtigste for mig at slå. Jeg kæmper for andenpladsen i mesterskabet, så det er det primære fokus. I dag virkede alt perfekt og bilen var fantastisk. Jeg lavede en god start og derefter var jeg fuldstændig i kontrol”.

Startplaceringerne til søndagens første løb to afgøres ud fra resultatet af lørdagens løb. Der byttes dog rundt på de bedste kørere. Hvor mange kørere, der skal byttes rundt på, afgøres ved lodtrækning lørdag aften.


(Foto: Jakob Ebrey)


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Carlin Motorsport
  • Silverstone
  • Silverstone - 1. løb - resultat
  •  



    ASETEK SIMSPORTS