| Den ene af supportklasserne i Formel 1 weekenderne er GP2, som i mange år har kørt med i den europæiske del af Formel 1 sæsonerne. Klassen har formået af forny sig løbende på den tekniske front.
I 2012 bliver den største ændring at nu skal kørere og teams til at operere med 2 compounds ligesom i Formel 1. Målet er at mindske en del af forskellen på GP2 og Formel 1. Rent praktisk betyder det at hver bil får 4 sæt dæk til hver løbsweekend. 3 sæt af en hård compound og 1 sæt af den bløde compound.
I sprintløbet der køres om søndagen, skal der anvendes et sæt dæk af den hårde type. Derimod kan begge typer anvendes i både træning og kvalifikation. I hovedløbet om lørdagen, vil der stadig være obligatorisk pitstop, hvor der skal skiftes mindst 2 dæk. Der spekuleres allerede i om ikke flere vil bruge den bløde type som et kvalifikationsdæk.
Pirelli som leverer dækkene til både Formel 1 og GP2, vil i lighed med Formel 1, levere dækkene med farvekode så alle kan se hvilken type én kører anvender.
GP2 organisationen som også administrer Grand Prix 3 ændrer også på pointgivningen. I begge klasser vil lørdagens løb blive belønnet med samme pointgivningen som i Formel 1 som er:
25, 18, 15, 12, 10, 8, 6, 4, 2, 1 points
Søndagens løb vil der blive reduceret pointgivningen efter denne skala:
15, 12, 10, 8, 6, 4, 2, 1 points
Man vil stadig vende startrækkefølgen om til søndagens løb, hvor man tager slutrækkefølgen fra top 8 fra lørdagens løb og lader nummer 8 starte som nummer 1 osv.
Der gives endvidere 4 points for pole position samt 2 points for hurtigste omgang i de to løb.
Allerede nu kan Pirelli levere de første dæk af begge typer til teamene som lige efter sæsonafslutningen i Abu Dhabi samme sted starter de første tests som forberedelse til 2012 sæsonen.
Dons
 |