Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 3 German

Dennis Lind skabte opmærksomhed

Formel 3 DE 
02/10/11 

- ved flot Formel 3 debut
Dennis Lind fik masser af opmærksomhed, da han lørdag debuterede i Formel 3 ved sidste afdeling af det tyske mesterskab på Hockenheimring. Ved fantastisk kørsel med masser af overhalinger, fik Dennis masser af TV tid på vej mod en flot placering som nummer seks, i et felt af kørere med masser af rutine. Men det var ikke sjettepladsen alene, der skabte opmærksomhed, men mere den opkørsel gennem feltet som Dennis leverede, efter han på første omgang var blevet påkørt og faldet tilbage som nummer 14.
 

Da starten gik, var Dennis godt med fra sin flotte startplacering som nummer otte, men i anden kurve ramte et par konkurrenter hinanden foran Dennis og da den ene gik på tværs af banen, måtte Dennis bremse hårdt for at undgå at ramme ham, men Dennis blev i stedet påkørt så hårdt bagfra, at bagenden på hans bil blev løftet op i luften.


Dennis Lind skabte opmærksomhed.
(Foto: Jan Kaiser)

Episoden kostede Dennis mange placeringer og efter første omgang, var hen helt nede som nummer 14. Men herfra begyndte en imponerende jagt på de forankørende. Da feltet kørte ud på sidste omgang af det 30 minutter lange løb, lå Dennis på syvendepladsen, med Brutschin, der kører sin anden Formel 3 sæson, foran sig. Men med lidt under en halv omgang tilbage kom Dennis efter en flot finte på siden af konkurrenten og efter at have kørt side om side gennem tre sving, var den flotte sjetteplads Dennis’.

”Jeg er helt vildt glad” sagde Dennis efterfølgende. ”Jeg har fået meget mere ud af det her ene løb, end jeg har fået ud af hele sæsonen i Formel ADAC. Løbet gav virkelig så meget, som en testdag heller ikke kan give. Det var surt, at blive påkørt i starten af løbet, men derefter var det bare om at holde fokus, lade være med at kigge i spejlene og så knokle på. Og så var det bare at sætte den ene hurtige omgang efter den anden.

Og så var det fedt, at få sat alle de overhalinger ind. Dagen i dag har virkelig overgået mine egne forventninger. Man vil selvfølgelig altid være hurtigst, men jeg vidste, at det var skrapt selskab med masser af erfaring, jeg skulle kæmpe mod, så lige nu er jeg bare så glad for min indsats i dag. Jeg fik sat løbets fjerde hurtigste omgang, så jeg fik også vist, at jeg havde farten”.

Weekendens andet løb afvikles søndag kl. 13.30, men forudgående kvalifikation søndag formiddag kl. 9.35.
Løbet kan følges via live-streaming på www.formel3.de

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Hockenheim
  • 02/10/11 - Hockenheim - Formel 3 DE
  • Dennis Lind debuterer i Formel 3
  • Hockenheim - race 1
  •