Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 2000

Har stadig de bedste kort på hånden

Yokohama 2000 
30/09/11 
Yokohama

Efter 7. afdeling af Yokohama 2000 Cup, er det stadig Steffen Larsen, Ishøj som har føringen i mesterskabet.
7. afdelingen blev kørt på den Sydsvenske bane Sturup Raceway, hvor bl.a. DTC og Renault Clio Cup tidligere har kørt løb.
 

Efter nogle års pause, vendte Yokohama 2000 Cup tilbage til banen. Og det var også en gensyn for Steffen Larsen, som tidligere har deltaget i bl.a. Renault Clio Cup på banen.

Inden weekendens afdeling, havde køreren fra Ishøj en føring i mesterskabet på hele 10 point ned til Lasse Rolighed på 2. pladsen. Sæsonen har hidtil været utrolig tæt, hvor føringen hele tiden har bølget op og ned. Dog for det meste med Steffen Larsen på toppen.

Føringen på de 10 point bl.a. blev skabt med en super 6. afdeling med pole position og 2 sejre, som derved gav det maksimale udbytte på 43 point. Målet var derfor at gentage dette på Sturup Raceway, men med 80kg succesballest i bilen, ville det blive svært på den kuperede Sydsvenske bane.


(Foto: Gripping Media)

Lørdag morgen stod den på 2 gange træning.

Under første træning viste Steffen tydeligt at kendskabet til banen fra Clioen kunne overføres til den hvide Peugeot 307 med nummer 3 på siden. Efter blot 8 omgange satte han en tid som var hele 1,2 sekunder hurtigere end samtlige konkurrenter!

2. træning gik dog ikke helt efter planen.

”Bilen havde fået det problem, at gearkassen var lidt utæt,” udtaler Steffen og fortsætter:

”Der var ingen grund til evt at skade koblingen inden den vigtige kvalifikation.”

På trods af at han sad over, kom ingen af konkurrenterne tættere end 0,9 sekunder på tiden fra første træning. Så det viste hvor hurtig, at tiden havde været.

Men en ting er træning – noget andet er kvalifikation og løb.

Allerede på 2. omgang i kvalifikationen satte Steffen en tid som var næsten et halv sekund hurtigere end hans træningstid, og så burde den pole position jo være hjemme. Men på næstsidste omgang fandt Rolighed pludselig farten i bilen og slog Steffens supertid med 0,0057 sekunder! En minimal margin – men nok til 1. pladsen blev til en 2. pladsen, og 1 point af mesterskabsforspringet var forsvundet.

Søndag var der utraditionelt en warm up før løbet. Da der ikke var så mange deltagende klasser ved løbsweekenden på Sturup Raceway, var der blevet afsat mere køretid, hvorved der også blev tid til warm up, som sådan set bare var ekstra træning inden løbet.

Derfor var Steffen bare ude og tjekke at bilen stadig kørte normalt, og om problemet med gearkassen var blevet løst, hvilket at det var, og sparede derefter materiellet til de 2 løb senere på dagen.

Da starten på løb 1 går, blev det en perfekt start for ham, så han allerede var i front med lidt over 1 sekund, da feltet passerede målstregen for første gang.

Herefter fulgte 17 tætte omgange hvor forspringet konstant bølgede mellem 0,1 sekund og 1 sekund. En fantastisk tæt dyst, som endte med at han kunne krydse målstregen med et forspring på 0,2 sekunder ned til Lasse Rolighed på 2. pladsen.

”Mine dæk var færdige sidst på løbet, så jeg var glad for jeg kunne holde 1 pladsen”, udtalte Steffen.

Derved var føringen i mesterskabet oppe på 12 point inden løb 2.

Løb 2 skulle startes fra 5. position, da startgridden blev til, ved at vende resultet fra løb 1. Og allerede efter 1. omgang var 2 biler passeret, så jagten kunne sættes ind på 2. pladsen.

Efter nogle rigtig gode omgangstider, kunne Steffen Larsen kæmpe sig forbi på 4. omgang, og overtage 2. pladsen i løbet. Forspringet op til Rolighed på 1. pladsen var imidlertid oppe på næsten 6 sekunder, men med nogle rigtig gode omgangstider på de sidste 9 omgange af løbet, blev det kun til en forskel på lige under 1 sekund, da bilerne krydsede målstregen for sidste gang.

Steffen fik ikke nogen mulighed for at komme med et angreb, men det kunne måske have været anderledes, hvis løbet havde varet en omgang eller 2 mere. Omgangstiderne var op imod 1 sekund hurtigere pr omgang end den førende. Men en ting er jo at hente en forankørende – noget andet er et passere ham.

Efter resultatet er den aktuelle føring i mesterskabet på 9 point. Altså 1 point mindre end da weekenden startede. Men med en pointforskel på 1. og 2. pladserne i løbene på kun 3 point, kan Steffen faktisk nøjes med at blive nummer 2 i begge løb samt kvalificere sig indenfor top 3. Så er mesterskabet Steffen’s, uanset hvor Rolighed slutter i løbet. Men det betyder dog ikke, at der bliver kørt afventende, men stadig med fuld gas, som ved de tidligere 7 afdelinger.

Med 70kg ballast til både Larsen og Rolighed, har ingen af dem fordele på dette område.

Men alt dette er teori, og intet bliver formentlig afgjort før sidste omgang af den 8. og sidste afdeling af Yokohama 2000 Cup mesterskabet, er kørt den 8.-9. oktober på Padborg Park, i det Sønderjyske. Så kom endelig forbi, og følg den spændende afslutning af mesterskabet.

Team Low Budget


Læs mere om:
  • Steffen Larsen
  • Sturup Raceway
  • 25/09/11 - Sturup Raceway - Yokohama 2000 - DM
  •  
     

    Yokohama 2000 nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: