Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Mesterskabskørsel gav Kim og Lone solid klassesejr

DM Rally 
21/09/11 

På målrampen kunne man gennem smilet hos Kim Wentzel se, at hans og codriver Lone Ottos indsats i 5. afdeling af Merkonomen Rally Championship – Expo Partner Arminox Rally – var forløbet efter slagplanen, som var lavet op til dette rally.
 

Kim Wentzel/Lone Otto fra Hillerød/Fredensborg og deres hurtige Citroën C2R2 Max var igen både stabile og hurtige, så klassesejren og samtidig en general tredje plads i gruppen 2WD forøgede deres chancer for en DM titel, nu er forspringet på 13 point til nærmeste konkurrent.

Kim er en mand hvor rallyfølelserne sidder uden på tøjet, hos ham ser man tydeligt begejstringen for rallysporten, og blikket fra morgenstunden var klar – det var på de første prøver at konkurrenterne skulle mærke hans hurtighed.

’Prøverne fra den tidlige morgenstund lå godt til mig og bilen, vanskelige betingelser i form af det ustadige vejr, det fugtige underlag og fantastiske udfordrende hastighedsprøver. Så Lone og jeg var enige om at den skulle have fuld skrue på de første prøver, og dæk, bil og vores egen spændingsniveau ramte de andre lige i synet, her fik vi en rigtig god start. Simon Vallentin i Peugeot 206 Super1600 og Anders Rygaard i Honda Civic R3 trak fra os på eftermiddagens prøver, og jeg overhørte en TopMinus note på Prøve 9, her måtte vi botanisere lidt. Det beskadigede køleren, men jeg havde hele tiden styr på Frank Nielsens tider, så jeg satsede ikke på at indhente, men mere på at forsvare, og på industriprøven skulle jeg ikke være smart, så jeg holdt behørig afstand til hofmands klodserne, og kørte klogt og taktisk.

Jeg er så glad over resultatet, vores mission lykkedes, nu har vi et forspring på 13 point, og til Finaleløbet i og omkring Herning skal vi køre taktisk, så der må Lone holde mig lidt tilbage, for rallyprøverne og adrenalinen vil nok pumpe heftigt på mig i det løb’ slutter en sejrsglad Kim Wentzel fra Wentzel-Racing.dk

Finaleløbet køres i dagene 28-29 Oktober omkring Herning, med base på Herning Hallerne i forbindelse med Biler For Alle, og inden da skal bilen efterses fra A til Z, nu er chancen for et mesterskab lige foran forlygterne i 2WD-Klassen, så alt skal forbedres minutiøst til finaleløbet, et løb hvor teamet selv kan afgøre deres DM skæbne, og noget Kim og Lone har tænkt sig at gøre.

Allan Post


Læs mere om:
  • Bjerringbro
  • 17/09/11 - Bjerringbro - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: