Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

En ny udgave af Schackenborg Grusrally venter

Rally 
20/09/11 

Motor Sport Sønderjylland er atter klar med unikt motorløb på dansk grund
Danske rallyer er kendetegnet ved at blive afviklet på veje med asfalteret underlag, men der er et rally, som igennem de senere år har skilt sig markant ud fra mængden. Det er det Schackenborg Grusrally, som Motor Sport Sønderjylland i år afvikler på lørdag, og den store forskel ligger netop i navnet. De fleste veje, der indgår i løbet, har nemlig løst underlag.
 

”I år har vi en samlet længde på 40 kilometer hastighedsprøver, og af dem er det kun fire kilometer, der ikke vil foregå på grus,” forklarer Preben Johannsen, der er løbsleder. ”De 40 kilometer er fordelt på fem hastighedsprøver, der hver bliver kørt to gange.”

De fem hastighedsprøver er alle gennemgående hastighedsprøver, og de fordeler sig med Sandholmvej ved Hostrup, en snørklet prøve omkring Tyvse Mark, en endnu mere snørklet hastighedsprøve, der går fra Hjerpsted til Koldby meget tæt på Vadehavet, en hastighedsprøve, der går fra Gærup til Daler, samt den efterhånden traditionsrige hastighedsprøve gennem Gallehus Skov.


Sidste år vandt Tim Fraas Schackenborg Grusrally, der i år bliver kørt den 24. september.
(Foto: Kurt Christensen)

”Det har været en meget stor fornøjelse at komme ud til de berørte beboere,” fortæller Preben Johannsen. ”Alle var positive indstillet. Om det så var på de prøver, hvor vi før har kørt, eller om det var på de nye, der er blevet fundet, så viste alle stor interesse.”

Rallyhovedkvarteret bliver atter engang den gamle kaserne i Tønder, hvor der vil være både start og mål, og hvor bilerne vil kunne få serviceret deres biler midtvejs under Schackenborg Grusrally. Den tekniske kontrol vil foregå ved Super Dæk Service i Tønder.

Motor Sport Sønderjylland

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Tim Fraas
  • Schackenborg Rally vundet af ældre Volvo
  •