Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Årets bedste rally

DM Rally 
19/09/11 

- for Jesper Bisted
Weekenden Expo Partner Arminox Rally var den femte start i DM-sammenhæng for Jesper Bisted i den nye Peugeot 206 Super 1600, han i år har kørt, og løbet udviklede sig markant anderledes end de fire foregående løb med bilen.
 

”Det har været et godt løb med en bil, der bare har fungeret. Der har ikke været nogen ting at klage over, udover at vi godt kunne være kørt hurtigere,” siger Jesper Bisted, der sluttede som nummer tre i sin klasse.


Jesper Bisted havde det bedste løb med sin Peugeot 207 Super 1600
(Foto: Bisted Motorsport)

”Det er det nemmeste løb og det bedste løb til dato med bilen. Vi har bøvlet med lidt oliespild, men det var ikke noget alvorligt. Vi var tæt på at tage en chikane på prøve 5, men vi rørte den ikke. Der er ikke en ridse i bilen, jo, der er lidt fra kantpæle, vi har skåret ind over, men det er bagateller.”

Expo Partner Arminox Rally udløste sæsonens næsthøjeste score til Danmarksmesterskabet i 2WD-klassen, og det skete i et løb, hvor Jesper Bisted for første gang havde Line Lykke Jensen siddende i observatørsædet.

”Line kom hurtigt efter det,” siger Jesper Bisted. ”Hun skulle lige lære, hvordan jeg laver noter, og så at det går lidt stærkere end det, hun har været vant til i den historiske klasse. Det var kun på en enkelt prøve, at hun missede lidt, men ellers har det bare kørt.”

”Hun var jo vant til at kikke ud af forruden, når hun kørte i den historiske klasse, men det kunne hun ligesom ikke. Det var ovre, for det kunne hun ikke nå. Hun vil være et oplagt førstevalg, hvis jeg en anden gang skulle stå uden min faste co-driver Leif Heick.”

Resultatet i Expo Partner Arminox Rally betyder, at Jesper Bisted nu indtager syvendepladsen i kampen om Danmarksmesterskabet i 2WD-klassen inden finalen, der køres i slutningen af oktober i forbindelse med den store biludstilling i Herning.

Bisted Motorsport


Læs mere om:
  • Bjerringbro
  • 17/09/11 - Bjerringbro - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: