Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Volkswagen Scirocco R-Cup

Uheldig weekend for Maiken Rasmussen

Scirocco R-Cup 
15/09/11 

Scirocco R-CupSyvende afdeling af WV Scirocco R Cup blev kørt på Brands Hatch, hvilket kun er anden gang at klassen kører uden for Tyskland. Det blev dog til et løb med en voldsom afslutning for danske Maiken Rasmussen
 

Hele feltet fra den tyske Volkswagen Scirocco R Cup skulle i weekenden køre på den traditionelle engelske bane Brands Hatch, som med sine 1,9 kilometer også er den korteste bane i denne sæson. For mange af kørerene var det første gang de skulle prøve kræfter med den korte og svære bane.

Maiken Rasmussen var en af de deltagere som skulle køre på banen for første gang, hvorfor hun også var rigtig glad for sin 5. bedste tid i den første træning. ”Jeg havde det rigtigt godt efter træningen. Bilen virkede perfekt, men hele feltet er så tæt, jeg er kun en hundrede del af et sekund efter nummer tre. Det er en stor motivation for mig og jeg glæder mig til kvalifikationen i morgen” fortalte Maiken Rasmussen efter træningen.


Maiken Rasmussen
(Foto: Natascha Theisen)

De 30 minutters kvalifikation gik dog ikke helt som Maiken havde håbet. På den korte bane havde den unge dansker svært ved at få en hel ”flyvende omgang” og da hun presser på prøver hun lidt for hårdt, hvilket betyder hun har en mindre afkørsel og må i pit og have bilen tjekket efter. Det betyder at hun kvalificerer sig som nummer 14. Da hun samtidig har en straf fra det tidligere løb på Nürburgring, bliver den endelige start placering som nummer 17 ud af de 28 biler.

”Desværre ’tabte’ jeg bagenden på en af mine omgange. Jeg ramte autoværnet og mistede min bagkofanger og efter den korte reparationspause prøvede jeg igen at finde en fri omgang, men der begyndte mine dæk at give efter” sagde en skuffet Maiken Rasmussen efter kvalifikationen.

En startplacering midt i feltet er altid kritisk, men Maiken Rasmussen er fyldt med selvsikkerhed før løbet. Det skal dog hurtigt vise sig at det bliver den korteste distance som den unge danske chauffør har kørt i hele 2011 sæsonen.


Maiken Rasmussen
(Foto: Natascha Theisen)

Da starten går er der en hård kamp for at komme frem i feltet og da en konkurrent foran Maiken spinner rundt har hun ingen mulighed for at undgå en meget hård påkørsel af den anden bil. Løbet bliver neutraliseret af en Safety Car. Maiken Rasmussens konkurrent som hun har ramt hårdt kan selv komme ud af sin bil, men Maiken må have hjælp af banens officials og redningshold.

Efter at være blevet tjekket på Brands Hatch hospital, gav lægerne Maiken Rasmussen et OK. Hun var sluppet med en mindre hjernerystelse og vil derfor være klar til næste løb på Oschersleben.


Maiken Rasmussen
(Foto: Natascha Theisen)

Om uheldet fortæller Maiken selv: ”Jeg fik en rigtig god start og havde taget to placeringer allerede i første sving, da en bil spinner i sving tre og spærrer banen, altimens jeg kæmper om endnu en placering. Jeg har ingen mulighed for at undgå den anden bil og rammer den meget hårdt. Jeg var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt og kunne intet stille op”.

Efter at have slappet af et par dage ser Maiken Rasmussen frem til næste weekend på Oschersleben. Det er en bane som den unge dansker allerede kender ret godt, hvorfor hun glæder sig til at komme i gang igen og vise nogle gode resultater.

”Jeg ser meget frem til at køre på Oschersleben. Det vil være første gang i år hvor jeg kender banen inden vi skal køre træning. Oschersleben er er en svær og teknisk krævende bane, hvor jeg skal være 100% fokuseret. Jeg vil helt sikkert gøre mit bedste for at vise at jeg har farten og så syntes jeg også jeg fortjener lidt held i en hel løbsweekend. Vi skal køre to løb i den kommende weekend og jeg håber at kunne samle en masse point. Min plan er at komme i top 8 i det første løb, så vil jeg også have et godt udgangspunkt for point i andet løb”.

Kilde: Natascha Theisen

Selch

Læs mere om:
  • Maiken Rasmussen
  •