Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Rasmus Klar tog sin fjerde sejr i Citroën DS3 Cup

Citroen DS3 Cup 
12/09/11 

Årets femte afdeling af den nye Citroën DS3 Cup blev søndag kørt på Ring Djursland, og det blev en løbsdag, hvor de to toneangivende kørere i mesterskabet satte deres præg på begivenhederne. To løb blev der kørt, og de udløste en sejr hver til Rasmus Klarskov og Poul Dalgas, hvilket på hver sin måde understregede deres position i mesterskabet. Rasmus Klarskov er nemlig fortsat den mest vindende kører i Citroën DS3 Cuppen, mens Poul Dalgas fik udbygget sin aktuelle position forrest i tabellen.
 

Rasmus Klarskov vandt det første løb på Ring Djursland, hvor han førte fra start til mål. Bag ham havde Poul Dalgas og Mads Gravlund over en god del af løbet en kamp om andenpladsen, indtil Mads Gravlund måtte falde tilbage og også lade sig passere af Preben Kirkegaard. Poul Dalgas fulgte med et par sekunders forspring over målstregen efter Rasmus Klarskov, og det var faktisk kun under en safety car-periode, at vinderen havde en konkurrent liggende helt tæt ved den bageste kofanger.


Rasmus Klarskov (206) tog en sejr på Ring Djursland i Citroën DS3 Cuppen.

Safety car-perioden blev udløst af en dramatisk episode mellem Jørn Ginnerup og Jesper H. Kristoffersen. Ved afslutningen af anden omgang indtog Jørn Ginnerup fjerdepladsen, men Jesper H. Kristoffersen forsøgte sig med en meget sen udbremsning. Han strøg forbi konkurrenten, men kom for langt ud i den efterfølgende hårnål, hvilket betød, at Jørn Ginnerup kunne komme på siden af ham. Imidlertid var kursen ikke den rette på vej ud af hårnålen, hvorfor de to kørere røg ind i et af banens autoværn, hvor sikkerheden i de to Citroën DS3 THP-modeller dog viste deres værd, idet ingen af kørerne kom noget til.

I det andet løb lagde Mads Gravlund ud med at føre foran Poul Dalgas, men allerede på anden omgang kunne Poul Dalgas gå i front og begynde at opbygge et forspring. Det forspring blev dog først reduceret, da Rasmus Klarskov dukkede op på scenen. Han var starter som femmer, men havde kørt sig op, og efter at Poul Dalgas på tredje omgang havde ført med 2,2 sekunder, var differencen nede på 0,4 sekunder to omgange senere.

Imidlertid blev Rasmus Klarskov idømt to strafbaner for påkørsel af en konkurrent under løbets indledende fase, og da de var aftjent, befandt han sig 5,4 sekunder efter Poul Dalgas. Han kørte dog det tabte ind, men manglede ved det ternede flag et halvt sekund i at slå Poul Dalgas, der udbyggede sin føring i mesterskabet foran Mads Gravlund og Rasmus Klarskov.

Finalen i Citroën DS3 Cup køres på Padborg Park i den anden weekend af oktober.

Stillingen i Citroën DS3 Cup:

Pl. Kører Point
1. Poul Dalgas 206
2. Mads Gravlund 169
3. Rasmus Klarskov 142
4. Preben Kirkegaard 118
5. Jørn Ginnerup 113
6. Jesper Kristoffersen 92
7. Jørn Vestergaard 89
8. Lars Eegholm 52
9. Martin Jensen 50
10. Jimmi Fredslund Ipsen 18

Citroën Danmark A/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Poul Dalgas
  • Rasmus Klarskov
  • Ring Djursland
  • 11/09/11 - Ring Djursland - Citroen DS3 Cup
  • Sensommerløbet - heat 1
  • Sensommerløbet - heat 2
  • Sensommerløbet - tidtagning
  • Sensommerløbet - træning
  •