1. træning skulle køres fredag morgen, og Mikkel skulle ud og køre på banen for første gang i sin karriere. Træningen benyttede Mikkel til, at prøve nogle forskellige linjer på banen. Det førte til den 12. hurtigste tid.
Fredag eftermiddag skulle Mikkel ud og køre 2. træning, hvor forskellige setups blev testet, og Mikkel forsøgte at forbedre sine tider, specielt de steder på banen hvor han tabte tid til de hurtigste i første træning. Det besværliggjorde det dog for Mikkel da hans dæk var slidt op, for at gemme et ekstra sæt til tidtagningen. Mikkel fik den 21. bedste tid.
Weekendens første kvalifikation blev kørt lørdag morgen, hvor Mikkel fik kombineret de bedste ting fra fredagens 2 træninger, og han kørte sig til en flot 8. plads.
Mikkel Mac på Red Bull Ring
Lørdagens løb blev kørt om eftermiddagen, hvor Mikkel havde sikret sig en god startposition, allerede på 2. omgang lavede Mikkel en overhaling med hjælp fra boostknappen, hvilket resulterede i at han for enden af langsiden mod sving 1 bremser for sent, og ender ind i siden på Miki Monra´s racer, begge biler udgår desværre efter sammenstødet. Dette var 1. gang Mikkel måtte udgå fra et løb i hele denne sæson.
Søndag ventede der Mikkel en svær opgave, da han pga. sammenstødet lørdag havde fået en straf på 5 placeringer i griden til dagens løb. Natten til søndag havde det regnet, og curbsne på banen var stadig våde, banen var dog næsten tør. Den første del af kvalifikationen kørte Mikkel på brugte dæk for at finde grænserne, inden de nye dæk skulle på, Mikkel spandt dog rundt pga. en våd curb, men uden at skade bilen. Dog resulterede det i at Mikkel kørte knap så aggressivt på det nye sæt dæk, han endte derfor med den 12. hurtigste tid, hvilket han personligt ikke var tilfreds med, da han samtidig blev rykket yderligere 5 startplaceringer bagud til weekendens andet og sidste løb, det så derfor ikke for lyst ud for Mikkels chancer for at levere et godt resultat i sidste løb.
Mikkel startede søndagens løb fra. 17 position, og allerede fra de røde lamper slukkede, gik jagten for en masse overhalinger ind, Mikkel imponerede de fleste, ved at køre sig op på en 9. plads, og dermed sikrede han sig 2 point i mesterskabet, og forvandlede en sort weekend til noget positivt.
Frands von Würden Læs mere om: Mikkel MacRed Bull Ring28/08/11 - Red Bull Ring - FIA Formel 2 |