Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 2000

Tæt på føring - og så alligevel ikke

Yokohama 2000 
31/08/11 

Det lykkedes ikke for Lasse Rolighed og Pers Kemi Sport at tage føringen i Yokohama Cup 2000 ved Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen.
 

Målet var ellers meget klart, da teamet gjorde klar til weekendens strabadser: Lasse skulle tage hjem fra den midtjyske racerbane i føring af mesterskabet. Sådan skulle det ikke gå, men stillingen i mesterskabet er stadig åben.

I tidtagningen, der blev kørt fredag eftermiddag, så alting ellers ud til at gå den rigtige vej. Pole position med 0,3 sekund ned til nærmeste konkurrent gav optimisme til weekendens to løb, der var fordelt over lørdag og søndag.


Lasse Rolighed nåede at have mesterskabsføringen mellem weekendens to løb
(Foto: Gripping Media)

Optimismen holdt da også ved, da starten gik til lørdagens løb. Med mesterskabskonkurrenten, Steffen Larsen, lige bag sig, kørte Lasse et defensivt og hårdt racerløb.

"Det gjaldt udelukkende om at holde Steffen bag mig", fortæller Lasse. "Heldigvis respekterede han også at jeg kørte defensivt, så vi havde et hårdt men fair race." Lasse formåede at holde Steffen Larsen bag sig til løbets slutning - og dermed var den Vejle-fødte aarhusianer øverst i pointstillingen.


Regnvejr med tørvejrsdæk er ikke en god kombination
(Foto: Gripping Media)

Det skulle dog ikke vare evigt. Umiddelbart efter at alle biler var kørt på banen til weekendens sidste løb i Yokohama Cup 2000-klassen, lagde regnen en våd dæmper på aktiviteterne. "Alle var kørt ud på regnvejrsdæk, så omgangstiderne var ikke ligefrem prangende", forklarer Lasse Rolighed, der startede fra sjettepladsen og i løbet af den første halvdel af løbet fik kørt sig frem til tredjepladsen.


Vejret drillede mange kørere ved Grand Prix Danmark - også Lasse Rolighed
(Foto: Gripping Media)

"Jeg kørte måske lidt for forsigtigt, men jeg fik til gengæld bilen med hjem i ét stykke - og med tre afdelinger af mesterskabet tilbage, kan jeg stadigvæk nå at snuppe førstepladsen. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at arbejde efter!"

Næste løb køres på Ring Djursland den 10-11. september.

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Lasse Rolighed Petersen
  • Jyllandsringen
  • 28/08/11 - Jyllandsringen - Yokohama 2000 - DM
  •