Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup

Nicolaj Møller Madsen debuterer til GP Danmark

Yokohama Cup 
26/08/11 
Yokohama

Den danske kartingstjerne Nicolaj Møller Madsen får i weekenden sin debut i standardvogne. Dette bliver i forbindelse med det prestigefyldte Grand Prix Danmark på Jyllands Ringen d. 26. - 28. August, hvor den talentfulde kartkører skal køre med i Yokohama Cup for Number 1 Racing.
 


(Foto: KSP)

Dette bliver det første løb i standardvogne for den unge fynbo, der ellers har været travlt beskæftiget med karting på højt professionelt plan de seneste år. Senest blev det til et europamesterskab og en bronzemedalje til verdensmesterskabet. Nu skal Nicolaj Møller Madsen altså prøve kræfter med en Peugeot 308 EPO1 racer, men dette er ikke hvilken som helst racerbil. Nicolaj skal overtage den regerende Danmarksmester, Anders Majgaards vinderbil og endvidere hans hold af mekanikere.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det er hårde odds der venter den hurtige kartkører, der hverken har testet på banen eller i bilen endnu. Første gang i bilen bliver til den frie træning fredag eftermiddag, hvor der efterfølgende samme dag køres tidtagning. Her venter der så lørdag og søndag et stort felt med garvede Yokohama Cup-kørere.

Næste løb i kalenderen er World Cup i karting som køres i Italien d. 16. - 18. September.

Janni Storm
Nicolaj Møller Madsen Presse


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Number 1 Racing
  • Jyllandsringen
  • 11/08/28 - Jyllandsringen - Yokohama 2000 - DM
  •  
     

    Yokohama Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her