Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

Opvarmningsløb betød ny banerekord

Special Saloon 
22/08/11 

Claus Christensen satte et par solide fodspor på FDM Jyllandsringen, da han i den forgangne weekend deltog i Super Car Challenge på den midtjyske racerbane.
 

Allerede i tidtagningen forud for det en time lange racerløb viste den brutale Aquila CR-1 LS7 sig som banens hurtigste bil. Med næsten et sekund ned til næsthurtigste bil sikrede Claus Christensen sig pole position.

"Det hjalp en del at få bilen til køre på alle otte cylindre", forklarer Claus. "I træningen kørte bilen kun på syv cylindre, da et stik var faldet af. Da det kom på igen, kørte bilen noget hurtigere..."


Claus Christensen satte ny banerekord på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Gripping Media)

Weekenden var udelukkende ment som test forud for næste weekends Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen, hvor Claus og den lynhurtige Aquila deltager i SSC-mesterskabet.

"Vi brugte en del tid på at lave en helt ny opsætning på bilen", fortæller Claus. "Den viste sig at være meget effektiv, så bilen blev meget mere letkørt, og - ikke mindst- hurtigere!"

Til søndagens løb vidste teamet godt at der næppe ville være benzin på bilen til at gennemføre en times kørsel, men tanken blev fyldt helt op og bilen sendt på banen. Efter næsten 50 minutter var der ikke flere benzindampe tilbage i tanken, og løbet sluttede ti minutter for tidligt. Det kunne dog ikke fjerne grinet i aarhusianerens ansigt:

"Undervejs satte jeg en ret hurtig omgangstid - faktisk var det den hurtigste omgangstid, en bil med tag nogensinde har kørt på banen!"

Den flotte omgangstid håber Claus at få mulighed for at barbere yderligere ned i den kommende weekend, når årets største motorsportsweekend på dansk jord løber af stablen på FDM Jyllandsringen.

"Der skulle komme mange deltagere i klassen denne gang, og det bliver spændende at se om der kommer lidt konkurrence fra nogle af gæstekørerne", slutter Claus.

CC Racing
Gripping Media

Læs mere om:
  • Claus Christensen
  • Jyllandsringen
  • 28/08/11 - Jyllandsringen - Special Saloon - DM
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her