Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Masser af muligheder for at følge Caramba Rally

DM Rally 
19/08/11 

Der køres rally seks steder tæt på Slagelse og Korsør den 20. august
Der bliver masser af muligheder for at opleve rally på Vestsjælland i den kommende weekend. Feltet har ikke bare rundt mere end 60 startende hold. Der bliver også kørt hele seks forskellige steder i løbet af lørdagen, mens det allerede fredag eftermiddag er muligt at få en forsmag på løbet.
 

Forsmagen får man på Nytorv, hvor der i tidsrummet fra klokken 15 til klokken 18 er teknisk kontrol med bl.a. interviews, mens der om aftnen er rallyshow på Antvorskov Kaserne fra klokken 18 til klokken 20. Begge arrangementer er der fri adgang til for publikum.

Antvorskov Kaserne skal anvendes flere gange såvel lørdag formiddag som lørdag eftermiddag. Om formiddagen startes der ved Rosted, køres igennem Charlottedal Skov, inden man slutter blandt kasernens bygninger, hvor der er fine oversigtsmuligheder. Det er muligt at komme ind på hastighedsprøven fra nord via Parcelgårdsvej. Første bil starter 8.30 og 10.33.


Kaserner er gode steder at se rally. Her er det fra et tidligere løb i år, men ved Caramba Rally kan man opleve bilerne både fredag aften og fire gange lørdag på Antvorskov Kaserne
(Foto: Johnny Pedersen)

Lille Valby er den anden formiddagsprøve, og her køres der på Slagstrupvej, Højstrupvej, Valmuevej og Rosenkildevej, der alle vil være afspærrede. Denne prøve har to gode tilskuersteder. Det ene er ved krydset mellem Valmuevej og Rosenkildevej, det andet er, hvor Valmuevej og Højstrupvej mødes i et T-kryds. Første bil starter 08.49 og 10.51.

Blæsinge ved Havrebjerg er en kompakt hastighedsprøve, hvor det inde i grusgraven er muligt at parkere, hvis man kommer fra syd og vest. Herfra er der er også gode oversigtsforhold. Fra nord kan man komme til prøven ad Blæsingevej, hvor der også er god oversigt. Første bil starter 9.06 og 11.08.

Antvorskov Kaserne køres to gange om eftermiddagen, hvor der vil speaker begge gange, som giver tider og fortæller om den aktuelle stilling. De bedste steder at kikke er på selve kaserneområdet, hvortil der vil være adgang, samt på stykket, hvor bilerne kører ind i Charlottedal Skov. Adgang hertil sker via Parcelgårdsvej. Man skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at parkere inde på selve kasernen, ligesom der er parkering forbudt på Slagelse Landevej. I stedet kan man parkere på Nøddebovej. Første bil starter 12.37 og 14.48.


Antvorskov Kaserne kommer til at byde deltagerne – her Kenneth Madsen fra Dianalund – på store udfordringer
(Foto: Johnny Pedersen)

Kelstrup er den anden af formiddagens prøver, og her er det i vinkelsvinget ved Kelstrup, at der findes de bedste oversigtsforhold. Det er også muligt at komme tæt på prøven ved Næsby Huse, men der er ikke gode parkeringsforhold, hvorfor der henvises til Hejningevej. Første bil starter 13.09 og 15.20.

Gryderup ved Korsør er den hastighedsprøve, der vil afslutte Caramba Rally, og der er tale om en nyhed. Hastighedsprøven har trekantform, og det er fra nord muligt at komme til den via Ydunvej og Ormeslevvej. Fra syd kommer man til prøven via Grønhøjvej og Gryderupvej. Her køres der 13.40 og 15.51


Man kan komme helt tæt på bilerne ved Stop 39
(Foto: Johnny Pedersen)

Stop 39 kommer også til at spille en vigtig rolle i Caramba Rally, selv om der ikke skal køres hastighedsprøver her. Hele området ved den store lastvognsparkering nær Dinitrol Center Slagelse vil være omdannet til serviceplads, hvor deltagerne får efterset deres rallybiler tre gange i løbet af dagen. Det sker ved 10-tiden, 12-tiden og 14.30-tiden. Tilskuere opfordres til at finde parkering på den sydøstlige del af Trafikcenter Allé.

Vinderne af Caramba Rally forventes at komme i mål 16.28 ved Stop 39.

Ved rallyhovedkvarteret er der mulighed for at købe rallypas, der giver adgang til alle hastighedsprøverne, og VIP-parkeringskort, så man kan parkere tæt på hastighedsprøverne. Der kan også købes rallypas ved de enkelte hastighedsprøver.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Brian Madsen
  • Kenneth Madsen
  • Slagelse
  • 20/08/11 - Slagelse - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: