Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Tre top 3-placeringer til Suzuki Motorsport

Rally Sprint 
18/08/11 

Suzuki Motorsport scorede tre top 3-placeringer, da de deltog i Tvilum Rallyshow, der foregik i forbindelse med den lokale byfest i Fårvang mellem Viborg og Århus. På en hastighedsprøve omkranset af tusindvis af tilskuere kørte Kenneth Madsen/Carina V. Møller (Dianalund/ Helsingør) sig til andenpladsen i klassen for de tunede 1,6 liters biler og 1,8 sekunder efter fulgte Anders Lysen/John Madsen (Sorø/Dianalund). René Harms/Peter Petersen (Nørre Alslev/Ringsted) scorede en tredjeplads i deres klasse med deres ikke-tunede Suzuki Swift Sport.
 

”Jeg synes, at det har været en god dag, hvor vi har forbedret os hele dagen, og vi fik et bedre resultat i finaleheatet end vi gjorde sidste år, så jeg er godt tilfreds,” siger Kenneth Madsen, der kun blev overgået af en konkurrent, Benny Pedersen (Gørding).

”Han er utrolig hurtig i Fårvang, og det er han hvert år, så jeg tror, at man skal lede længe, hvis man skal finde en kører i en 1600-bil, der kan køre fra ham her. Det tror jeg ikke, at der er nogen herhjemme, der kan. Det er flot kørt af ham. Men Anders har også givet kamp. Jeg havde ikke troet, at det ville være så tæt.”

”Det gik, ligesom vi havde forventet, men jeg måtte kæmpe som en gal for at følge med Kenneth, men jeg kunne ikke køre fra ham,” siger Anders Lysen. ”Først da jeg fik en lettere co-driver i bilen, kunne jeg godt følge med ham. I tredje heat havde vi et kamera, der røg af, da vi skulle bremse i første sving. Det gav lige et koncentrationsbrist, så der tabte jeg to sekunder til Kenneth. Ellers havde vi ligget på samme sekund hele dagen, så det har været rigtig godt for hele Suzuki-teamet.”


Suzuki Motorsports mandskab i Fårvang.

Både Kenneth Madsen og Anders Lysen kvalificerede sig til finalen, og her lykkedes det så Anders Lysen at slå sin teamkammerat, da de to Suzuki Swift Maxi-racere sluttede som henholdsvis nummer syv og ni i kamp mod langt hurtigere biler.

René Harms/Peter Petersen startede i den mindste klasse, og her lykkedes det dem at køre sig til en tredjeplads i klassen.

”Det gik rigtig godt i sidste heat, hvor vi kørte tre sekunder hurtigere end i andet heat, så vi er godt tilfredse,” siger René Harms. ”Det er dejligt at få rørt os lidt, så vi er klar til næste weekend.”

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • Fårvang
  • 12/08/11 - Fårvang - Rally Sprint
  •  
     

    Rally Sprint nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: