Vojens vandt tæt match |
Speedway 04/08/11
|
 |
- i Dansk Metal Speedway League Vojens fik intet mindre end en drømmestart på opgøret og var efter tre heat foran Holsted med hele 14-3. Så var det dog som om Holsted vågnede op og forspringet var efter 6. heat nede på blot 5 point. Inden de to sidste heat var Vojens kun et enkelt point foran og da Patrick Hougaard og svenske Christian Agö fra Holsted gik ud og vandt heatet med 4-2, var Holsted pludselig foran med et point inden dagens sidste heat. |
|
| I sidste heat tager Nicki Pedersen starten og det så ud til at Holsted skulle køre sejren hjem. Nicki måtte dog se Michael Jepsen Jensen fra Vojens gå forbi ham Og da Mikkel B Jensen fra Vojens også formåede at gå forbi Nicki Pedersen tog Vojens det sidste point og kunne lukke aftenen af med en sejr på 42-41.
Hans Andersen havde ikke den bedste dag for Vojens med blot 7+1 indkørte point. Det var dog ikke noget holdleder Ib Christiansen lagde for meget vægt på. Som Ib sagde efter matchen ”Når en kører er lidt nede er der heldigvis andre der tager over. I dag var det Michael der med indkørte 16+1 point var den store stjerne for Vojens”.
Klaus Jakobsen indkørte 6+1 point for hjemmeholdet Vojens og hans sejr i aftenens 9. heat var stærkt medvirkende til han fik titlen som Dagens Fighter.
Holdleder for Holsted, Rudi Steen Hansen, var naturligvis ærgerlig over nederlaget og udtaler ”vi mister lige netop det afgørende point i heat 2, hvor begge Holsteds kørere blev udelukket”. Rudi kunne da, selvom han ikke fik point med hjem, glæde sig over at hans hold var en del af hvad der kan betegnes som årets match i Dansk Metal Speedway League.
Nicki Pedersen blev topscorer for Holsted med 13+1 point og viser dermed, at han er helt klarnår han på fredag skal kæmpe med den øvrige danske elite om det danske mesterskab i Esbjerg. SpeedwayZone.dk Rasmus Terkelsen |
| |
 | |