Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Nørtoft og racer til Copenhagen Historic Grand Prix

CHGP 
05/08/11 

CHGPfør det igen går løs i Formel Ford
Når Copenhagen Historic Grand Prix løber af stablen i Fælledparken i indre København i weekenden, er det ikke kun de største internationale stjerner og royale islæt, der er at finde.
 

Også Jacob Nørtoft, det unge danske motorsportstalent, der i 2011 er avanceret fra karting til Formel Ford, er at finde på pladsen. Ikke som publikum og heller ikke på racerbanen, men på en promotion-stand – og han har raceren med…

Han og teamet, Fluid Motorsport, er blevet tildelt en stand på området for det legendariske racerløb, hvor både Prins Joachim, Tom Kristensen og den 5-dobbelte Le Mans vinder og tidligere Formel 1-kørere, Emanuelle Pirro deltager.

- Vi stiller op med min racer, og publikum er mere end velkomne til at komme over til en snak og et kig på bilen, siger Jacob Nørtoft.

Jacob Nørtoft er at finde på en stand både lørdag og søndag. Copenhagen Historic Grand Prix er en årlig kæmp begivenhed i København, der hver gang tiltrækker tusinder af tilskuere.

Den kommende weekend er sidste weekend, inden Danmarksmesterskabet i Formel Ford går i gang efter sommerpausen.

- Jeg glæder mig helt vildt meget. Jeg er i topform og har tydeligt mere erfaring end i starten af sæsonen. Nu har jeg brugt sommeren på internationale Formel Ford-løb, og jeg kender til konkurrenterne i det danske Formel Ford-mesterskab. Jeg går helt klart efter at slå Jesper Egebart (den regerende mester), når vi drøner ud på Jyllandsringen den 13. august, siger Nørtoft.

Den 17 årige dreng fra Vemmelev ved Slagelse ligger på en samlet andenplads i det danske Formel Ford-mesterskab. Der er fire runder tilbage af mesterskabet.

Anne Ristorp Kraufeldt


Læs mere om:
  • Jacob Nørtoft
  • Fælledparken
  • 07/08/11 - Fælledparken - CHGP
  •