Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

KF2

Andreas S. Hansen sikrede ny dansk medalje i karting

KF2 
27/07/11 

Dansk karting sikrede sig for andet år i træk ædelt metal ved EM i Karting (KF2). Andreas S Hansen leverede en pragtpræstation ved at køre sig op fra en tilsyneladende håbløs startplacering som nr. 26 til tredjepladsen i mål.
 

Den 15-årige sjællænder havde været bedste dansker under lørdagens kvalifikationsheats og lå også godt til i prefinalen, indtil hans motor satte sig.

Og så er det normalt slut, men den unge dansker kørte simpelthen sit livs løb i finalen, og da en af de foran placerede kørere efter løbet blev ikendt en tidsstraf var vejen åben til podiet.

Andreas S Hansen har siden 2010 været indplaceret i DASU og Team Danmarks talentprojekt. Tredjepladsen er karrierens foreløbige højdepunkt.

De øvrige danskere i finalerne for KF2 og KF3 havde det svært med diverse uheld, bl.a. udgik sidste års mester Nicolaj Møller Madsen med motorproblemer.

Siden 2005 har danske talenter vundet flg. medaljer ved EM og VM:

2005: Junior Europamester Michael Christensen
2006: Sølv VM Formel A (KF1) Michael Christensen
Bronze EM ICA (KF2) Johan Jokinen
2007: Bronze VM KF1 Nikolaj Bøllingtoft
Bronze EM KF1 Michael Christensen
2010: Guld EM KF2 Nicolaj Møller Madsen
Bronze VM KF2 Nicolaj Møller Madsen
2011: Bronze EM KF2 Andreas S. Hansen

Foruden ovennævnte er det i perioden blevet til en række nationale mesterskaber, bl.a. fem gange tysk mesterskab, engelsk mesterskab samt sejre i CIK Viking Trophy.

Fælles for de indplacerede er de alle er/har været indplaceret i DASU og Team Danmarks talentarbejde i karting.

DASU og Team Danmarks talentarbejde støttes af Dansk Metal.