Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Grand Prix 3

Next stop Nürburgring – og ny taktik

Grand Prix 3 
22/07/11 

Når Michael Christensen torsdag den 21. juli ankommer til Nürburgring forud for femte afdeling af årets GP3 mesterskab, der køres weekenden 23. – 24. juli, er det med en ny taktik i baghovedet.
Efter den lovende sæsonstart i Istanbul, hvor det blev til en andenplads i sprintløbet, har planen i hver af de følgende løb været at sikre sig så mange points som muligt uden at tage for store chancer.
 

Konkurrencen er så tæt i GP3 at den samlede vinder formentlig skal findes blandt de kørere der formår at score regelmæssigt, en situation der udmærket passer til udviklingen i serien hidtil: otte løb og otte forskellige vindere!
Men uheldene i de sidste tre løb har bevirket at pointhøsten har været lig nul, og danskeren er med 7 points på en foreløbig 14. plads, 22 points efter den førende Mitch Evans.

”Derfor er tiden nu kommet til at ændre taktik” siger Michael Christensen. ”På Nürburgring og i de efterfølgende løb vil jeg gå målrettet mod topplaceringer og derfor måske også løbe en større risiko for uheld undervejs. Men topresultater er nødvendige for at rette op på sæsonen og sikre mig den opbakning der skal skaffe mig videre mod toppen af international motorsport, også efter 2011”.

Tysklands Grand Prix, GP3 tidsplan:

Fredag den 22. juli:
08.45 – 09.15 Fri træning 1
16.50 – 17.20 Fri træning 2

Lørdag den 23. juli:
09.45 – 10.15 Kvalifikation 17.20 Løb 1

Søndag den 24. juli:
09:20 Løb 2

GP3 på Eurosport 1 søndag den 24. juli:
09.00 – 09.30 Løb 1, forskudt fra lørdag
09.30 – 10.00 Løb 2, direkte

Helen Temple Rist


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Nürburgring
  • 24/07/11 - Nürburgring - Grand Prix 3
  •  



    ASETEK SIMSPORTS