Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperSport 600 VM Series

Godt resultat gik op i flammer

SuperSport
600 VM Series 

12/07/11 

for Robbin Harms ved Supersport VM
Netop havde han passeret to af de hårdeste konkurrenter og var rykket fra en startposition som nummer 8 op på 6. pladsen, da motoren brød sammen – og Robbin Harms var af banen. Så ærgerligt sluttede en ellers god løbsweekend for Danmarks bedste road racing kører på favoritbanen i Brno i Tjekkiet under syvende afdeling af Supersport verdensmesterskabet.
 

Robbin Harms Havde kvalificeret sig til 8. bedste startposition, men hvad der var vigtigere: Kun 1 sekund adskilte ham fra manden i poleposition, den tidliger verdensmester Fabien Foret. I løbet kæmpede han længe med to kørere, der var foran ham i VM-stillingen, briten Sam Lowes og italieneren Luca Scassa. På løbets 16. omgang kom han forbi dem begge, men så gav Honda motoren op. Den olie, som motorhaveriet efterlod på banen, foranledigede efterfølgende løbsledelsen til at standse løbet, og for Robbins vedkommende, at motoren gik op i flammer.


(Foto: Harms Benjan Racing)

”Da motoren eksploderede, blokkerede baghjulet på Honda’en og så lå jeg ude i gruset,” fortalte Robbin Harms efter løbet. ”Det var bittert at skulle udgå fra det, der kunne være blevet en 5. plads i mål, på grund af mekanisk sammenbrud. Det havde ellers været en helt igennem god weekend og den vil også være sluttet godt, hvis ikke motoren var brudt sammen, men vi kan glæde os over, at det er første gang i år, at vi ikke fuldfører et løb.”

Hvad danskerens poisition i mesterskabsstillingen angår, havde løbsresultatet ikke den store betydning – han ligger fortsat på 7. pladsen. Men en sjetteplads i mål ville have bragt Robbin Harms op på en samlet 5. plads. Heldigvis resterer der fem løb i årets verdensmesterskab så det sidste ord er på ingen måde sagt i den sag.

Næste afdelingen af Supersport VM finder sted på den berømte Silverstone Grand Prix bane i England d. 31. juli. Det er en bane, Robbin Harms trives udmærket på – sidste år blev han nummer 5 i løbet, så selvsagt er forhåbningerne også store forud for dette års VM-afdeling.

Resultat, Supersport VM, 7. afd. Brno, Tjekkiet, 10. juli 2011
1. G. Rea (GBR), Honda CBR600RR, 31m21,642s
2. F. Foret (FRA), Honda CBR600RR, +0,448s
3. C. Davies (GBR), Yamaha YZF R6, +0,867s
4. D. Salom (ESP), Kawasaki ZX-6R, +2,375s
5. R. Tamburini (ITA), Yamaha YZF R6, +5,505s
6. S. Lowes (GBR), Honda CBR600RR, +6,890s

VM stillingen efter dagens afdeling
1. C. Davies (GBR), 121 pts.
2. B. Parkes (AUS), 85 pts.
3. F. Foret (FRA), 85 pts.
4. D. Salom (ESP), 84 pts.
5. L. Scassa (ITA), 79 pts.
6. S. Lowes (GBR), 73 pts.
7. R. Harms (DEN), 59 pts.

Harms Benjan Racing
Søren Clauding