Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Alphabet styrker sin position på det europæiske Fleet Management-marked via opkøb af ING Car Lease

Bil nyt 
10/07/11 

Alphabet, den internationale fleet management-division i BMW Group med flere forskellige bilmærker, styrker sin førende position på det europæiske marked via opkøbet af ING Car Lease, som er en del af ING Group N.V. Købsprisen er EUR 637 millioner.
Transaktionen forventes afsluttet i fjerde kvartal 2011, såfremt den endeligt godkendes af myndighederne.
 

"På det stadig større europæiske fleet management-marked er ING Car Lease det perfekte supplement til Alphabets aktiviteter. Alphabet vil øge antallet af firmabilskontrakter, som virksomheden håndterer, til ca. 540.000 og dermed cementere sin konkurrencemæssige føring på det europæiske fleet management-marked," udtalte Norbert van den Eijnden, som er CEO for Alphabet International. Via opkøbet kan Alphabet tilbyde sine erhvervskunder et øget udbud af services i nu 16 europæiske lande.

Styrkelsen af fleet management-virksomheden er på linje med BMW Groups strategi om at være førende leverandør af mobilitets-løsninger. Der er stigende efterspørgsel efter fleksible mobilitets- og brugsløsninger. Deling af firmabiler inden for fleet management er et af Alphabets nuværende initiativer, som skal ruste virksomheden til fremtiden.

"Alphabet koncentrerer sig om den voksende sektor inden for Full-service Fleet Management og udvikler produkter og services til bæredygtig og effektiv styring af firmabiler. Alphabet hjælper allerede vores erhvervskunder med at administrere en bæredygtig flåde med fokus på lavt brændstofforbrug. Fleet management vil også understøtte lancering af elbiler," fortsætter van den Eijnden. Styrkelse og udvidelse af fleet management-aktiviteterne betyder desuden et klart perspektiv for alle medarbejderne.

ING Car Lease er en førende billeasing- og fleet management-virksomhed med 240.000 køretøjer i otte lande i Europa. ING Car Lease blev etableret i 1977 og blev en del af ING Group i 1985. Virksomheden havde pr. 31. december 2010 ca. 1.200 ansatte.

Om Alphabet
Alphabet er en af de hurtigst voksende internationale fleet management-leverandører og håndterer finansiering og leasing for alle bilmærker. Alphabet blev etableret i Storbritannien i 1997 og har i dag en flåde på ca. 200.000 køretøjer af alle mærker og håndterer mere end 300.000 firmabilskontrakter for over 12.000 kunder. Alphabet er repræsenteret i 14 lande.

Alphabet tilbyder et omfattende udvalg af flådeprodukter med en lang række finansieringsløsninger samt vedligeholdelse, service management, brændstofstyring, ulykkesstyring, risikostyring og leje af køretøjer. Alphabet Fleet Management er en del af BMW Group. Hovedsædet ligger i München i Tyskland.

Yderligere oplysninger kan findes på www.alphabet.com

BMW Group Danmark